lørdag den 30. juli 2011

Lidt sker der da :-)

P1000508

P1000506

P1000505

Nå ja og så blev lageret udvidet igen igen. 

P1000503

fredag den 22. juli 2011

Jeg er eder rasende

Hvorfor fand...  kan man ikke engang kan gå i supermarkedet og handle uden at skulle holde på både hat og briller, øh jeg mener pengepung.

Tog lige med mine "gamle" med ud for at handle ind til weekenden. Og ja de er jo ikke de hurtigste til at handle, så der er jo ligesom lidt tid, hvor jeg (og min far) står og venter på, at mutter bliver færdig.

Hvad spotter jeg så med det samme. To piger ja jeg vil skyde på enten fra Rumænien eller Bulgarien. Det var så tydeligt, hvad de havde gang i.

"Nåe de ser da meget normale ud", var svaret fra min far, da jeg fortalte, hvad de var ude på. "De går da rundt med varer i kurven".

Ja god dav mand økse skaft. Den billigeste rulle toiletpapir du kan få! Det var, hvad der lå i kurven. Nå ja og så gik den ene pige rundt med en bluse på en bøjle, i hånden. Meget praktisk hvis man vil skjule, hvad man har gang i.

Det mest underlige er, at de kiggede flere gange på mig (fordi jeg kiggede længe direkte på dem) og jeg troede egentlig godt, at de vidste at jeg havde luret, hvad de havde gang i.

Men gudhjælpemig om de ikke alligevel udser sig et offer, stikker hånden ned i hendes taske mens jeg ser det!


Ja nu var damen, de havde udset sig heller ikke "den skarpeste kniv i skuffen", for hun gik fra sin taske for at gå hen og veje noget i grønsagsafdelingen.

Mor her kom lige op i det røde felt og jeg kan altså råbe højt, når jeg bliver gal skulle jeg hilse og sige. Meget højt.

Jeg kom hurtigt hen til dem og fik forklaret damen, at pigen havde haft hånden nede i hendes taske og at hun skulle checke, om hun havde sin pung.

Pigerne var iskolde og lod som ingenting og gik lige så stille væk. Ja ja, jeg må jo ligesom ikke "lægge hånd" på dem, selvom jeg allermest havde lyst til at vappe dem en.

Heldigvis nåede en af pigerne kun at stikke hånden i den yderste lomme på tasken og der var pungen ikke.

Medarbejderne i butikken. Tja. de var ganske passive og pigerne luntede lige så stille ud mod kasserne. En medarbejder sagde efterfølgende, at de ikke kunne gøre noget, da der ikke var sket noget. Nå nå, så det er åbenbart helt lovligt, at du bare kan stikke hånden ned i andres tasker. Og det med vidner og det hele. Ja vel så.

Det er sgu ærlig taget for meget. Skulle jeg så have ventet til de havde nappet pungen? Jeg tror nu, at damen med tasken var ganske godt tilfreds.

Gad vide om butikken havde reageret på samme måde, hvis det var deres egne varer, de ville nappe!

torsdag den 21. juli 2011

Ny gadget

som kan anbefales. Er super til både bøger og Ipad.  http://www.bookseat.dk/


onsdag den 20. juli 2011

Hvorfor er det lige

at jeg ikke har fået læst noget af Jussi før. Ferietid er lig med læsetid og i år tænkte jeg, at jeg ville checke ham Jussi ud. Er startet på kvinden i buret og den er bare lige i i øjet. God krimi krydret med fed humor, så bliver det ikke bedre.

lørdag den 9. juli 2011

Ferie...

Nu kan dagene til jeg har ferie efterhånden tælles på én hånd og hold op hvor jeg trænger.

Jeg har fået gang i fuglesjalet. Det er en mønster, som kræver koncentration, men jeg tror at det bliver godt.
Fuglesjal1

Er godt tilfreds med de farver jeg endte ud i. Synes måske der mangler lidt flere mønsterfarver, så måske tilføjes der lidt flere.


 
fuglesjal3


fuglesjal2


Jeg har også fået slået op til en ny Coral. Et godt stykke strik, som er ganske ukompliceret og lige ud af landevejen. Denne gang strikkes der i Drops Safran. Farven er grå med hvide striber. Overvejer denne gang at lave striber nederst.

coraljuli2011