tirsdag den 20. april 2010

Dejligt.....

lige at blive mindet om, at det forresten er lang tid siden at jeg har været på bloggen.

Er lige kommet hjem fra generalforsamling i vores boligforening.  Havde håbet på at vores forslag vedr. hundehold var gået igennem.  Men som forventet blev det forkastet med et stort flertal.

Ja så der bliver foreløbig kke nogen sød lille hundhvalp at nusse med eller holde mig varm.  Men så har jeg jo altid min "varmedunk", så helt galt kommer det nok ikke til at gå vel eller hvad?

Ellers er der ikke sket det helt "store". Ja altså på strikkefronten. Der er bare ikke energi til det i øjeblikket eller der er rettere sagt andre ting, der optager mig mere i øjeblikket.

Det er således ikke de store "armbevægelser", jeg har i øjeblikket, så bloggen kommer nok til at ligge stille for en stund.

mandag den 5. april 2010

Øv

Har lige været en tur i kolonihaven for at åbne for vandet.

Man er jo altid lidt spændt på om det går godt og om alt er som det skal være.  Men hvad opdager vi så, stophanen lukker ikke tæt.  Jeg har altid for vane at lukke for alt vandet, når jeg ikke er der.  Så det gjorde jeg selvfølgelig også i dag.  En pludselig indskydelse fik mig dog lige til at checke, om der var vand i hanen, efter at stophanen var lukket. Det var der - satan..... osse. Nu er det gået så godt de andre år øv.

Jeg håber, at det bare er en eller anden dum pakning, der er gået og krydser fingre for at der ikke sker yderligere, for jeg måtte jo bare lade tingene være for idag.

Jeg har siddet og kigget lidt billeder igennem. Det ærger mig lidt, at jeg ikke har fået taget så mange billeder af forvandlingen af huset. Specielt badeværelset er ikke til at kende. Men her kommer lidt billeder fra før og efter.






lørdag den 3. april 2010

Kolonihavetid

Ja så det det snart tid til kolonihaven igen.  Er så småt ved at komme igang.

Et nærmere eftersyn i påsken, viste at jeg havde haft ubudne gæster!  Tiden løber jo stærkt og der er mange ting, der skal laves, så jeg havde ikke lige fået dækket ordentlig af inde i et skab, hvor der der går et afløbsrør fra badeværelset og ned under huset.  Jeg havde en tæpperest liggende i skabet og der er åbenbart nogen, der har hygget sig med at bide det i stykker.  Forhåbentlig har de kun holdt sig til skabet.  Det er heldigvis ikke synlige tegn andre steder.

Jeg fik huset 16. maj 2007 og selvom jeg synes, at det ikke altid går lige så hurtig, som jeg kunne tænke mig, så har jeg, med stor hjælp fra min far, da alligevel fået lavet en masse på huset.  Jeg har her i påsken forsøgt at lave lidt status over, hvad der egentlig er lavet ved huset, siden jeg fik det.
  • Udskiftning af flere bundrammer pga. råd
  • Badeværelse revet helt ned. Støbt nyt gulv, nye gipsvægge, ny bruseniche og nyt muldtoilet.
  • Støbt gulv i det ene soveværelse
  • Sat nyt køkken op.
  • Alle vægge og lofter indvendig er malet hvide
  • Udvendig er hele beklædningen udskiftet med nye plader og ekstra isolering og hele huset er efterfølgende malet gråt
  • Nyt redskabsskur
  • Ny træterrasse.
  • Gravet faskine ned
  • Nye vinduer
  • Nyt tag
  • Ny overdækket terrasse
Nå ja og så fik jeg søsat et nyt projekt i sensommeren 2009.  Selvom jeg fik lavet ny overdækning af terrassen det første år jeg havde haven, så skal det laves om.  Der bliver rigtig rigtig varmt om sommeren, når solen står på og hvor har jeg fortrudt, at jeg ikke fik lagt en ordentlig overdækning på.  Så jeg har besluttet at det skal laves om, så der kommer en bedre overdækning, som kan holde varmen ude.  Og ja så fik jeg jo lige en god ide med at lukke terrassen af i den ene side med 3 små hvide vinduer og afdækning, så der bliver læ på terrassen. Så det bliver projektet for 2010.

Åh ja og til efteråret, skal vi have kloakering, så der bliver lige en terrasse, som skal pilles op igen, for afløbet fra køkken og bad går under den og det skal jeg på en eller anden måde have ført under huset og ud til stien!

Jeg kan godt grine lidt ind imellem.  Jeg købte haven for at have et fristed, hvor jeg kunne slappe af og stresse ned. Troede lige at et par bøtter maling var det der skulle til og så kunne jeg ellers slå "stængerne" op og slappe af.  Men jeg blev klogere og stakkels far!

Men som jeg prøver at overbevise ham om, så er det lige så meget for hans skyld, så han ikke skal gå og kukkelure derhjemme og kede sig, efter at han er blevet pensionist. Ved dog ikke lige, om han er heelt enig heri "LOL"



torsdag den 18. marts 2010

Jeg hader

forandringer.  Ja ok hader er måske et for stærkt ord at bruge. Men altså, jeg duer ikke til forandringer. Jeg er bare vane menneske ud over alle grænser. 

I et job som hele tiden ændrer struktur og kræver at man er omstillingsparat og fleksibel, så kan det til tider være hårdt og så skal der ingen ting til før jeg mister ”balancen”.

Vi har igen igen haft struktur ændringer på arbejdet og vi har gået i rigtig lang tid og spekuleret på, hvor vi ender henne og med hvem.

Endelig får man så svar på det og så melder det næste ”problem” sig. Nu skal vi ”rystes” sammen og blandes, for nu skal vi gudhjælpemig kompetenceudvikles til den helt store guldmedalje og hvad ved jeg, så nu skal vi sidde anderledes.

Nu havde jeg jo ligesom set det komme apropos tidligere indlæg ;-) men derfor er det altså træls alligevel.  

Bevares der er rigtig mange søde mennesker i min nye afdeling, som jeg uden problemer vil kunne dele ”tilværelsen” med fremover men altså, min nuværende roommate har jeg haft i rigtig rigtig mange år og hende og den fortrolighed vi har i hverdagen, kan jeg altså ikke bare sådan undvære i det daglige. Og det ved jeg også gælder for hende.

Vi har vel efterhånden siddet sammen i over 10 år. Vi har overlevet "7 års krisen" og vi har både haft vores op og nedture og der er også fældet en tåre eller to. Vi har således fået "slebet kanterne af", måske nok mest mine :-)  Det er derfor dejligt at have sin faste base, når der hele tiden sker forandringer omkring en. Så det er bare øv øv, selvom vi begge to godt er klar over hvor det bærer hen. Meen vi håber begge at overbossen kommer til fornuft. Så nu må vi vel bare vente……

tirsdag den 16. marts 2010

Tanker

Er der en ting, jeg er god til, så er det overspringshandlinger.  Så i stedet for at få læst lektier, ja så er der bare andre ting, der er mere spændende at læse.

Ifølge Elaine Aron er nogle af karaktertrækkene for sensitive, at de ofte er beskæftiget med at tænke over deres egen tænkning.  Hvor kan jeg bare nikke genkendende til dette.  I perioder kværner tankerne bare rundt og rundt, indtil man er helt rundtosset.  Man føler sig helt som en Duracell kanin.  Det er bare irriterende, at jeg endnu ikke har fundet ud af, hvordan jeg får batterierne ud, så jeg kan slappe lidt af.  Håber at det en dag lykkes.

En anden ting som nævnes, er at sensitive er i stand til at lære uden at være klar over, at de har lært noget!  Det håber jeg da bestemt, er et af mit karaktertræk, med tanke på at jeg ikke har fået læst ret meget til skolen.  Gad vide om jeg så bare kan læne mig tilbage og tænke, at det går nok.  I wish!

En anden ting som Elaine nævner i bogen, er at sensitive bemærker stimuleringsniveauer, som ingen andre lægger mærke til.  Denne større opmærksomhed, bevirker at de er mere intuitive. Resultatet er derfor ofte, at de ”bare ved” noget uden at kunne definere det.  De ”ved bare”, hvordan tingene blev, som de er eller hvordan de vil forme sig...... Hmm meget spændende og interessant læsning må jeg sige.

Alt i alt er det en rigtig god bog, som sætter gang i nogle tanker om, hvorfor tingene er som de er.


lørdag den 13. marts 2010

Hvad en god snak kan bringe med sig.

Jeg havde forleden en laang snak med en rigtig god veninde.  Vi har kendt hinanden i rigtig rigtig mange år og jeg holder meget af vores samtaler.  Vi kan snakke om alt fra de dybere ting til det almindelige daglige smalltalk om dagligdagens begivenheder.  Ligemeget hvilke emner, der bliver diskuteret er en ting dog sikkert.  Man bliver altid i godt humør af vores samtaler og lattermusklerne bliver flittig brugt.

Forleden diskuterede vi en artikel, som havde været bragt i Q om sensitive mennesker.  Inspireret af denne samtale blev der indkøbt lidt nyt til bogreolen.




Den er ved første øjekast godt nok lidt af en øjenåbner.  Jeg har indtil nu aldrig stødt på en bog, som jeg i den grad føler er skrevet til og om mig.