onsdag den 23. november 2011

Lækker

Give away hos Fox og Jane


Kunne bestemt godt bruge de eksta pinde til alle de projekter jeg har i gang. Fik forleden købt garn til endnu et sjal. Lækker merino og kid mohair fra Karen Noe.


- Posted using BlogPress from my iPad

lørdag den 12. november 2011

Og så gik der igen lige pludselig en måned eller to

inden der blev tid til at komme forbi bloggen. Som tiden flyver afsted.

Føste step i forbindelse med min afsluttende hovedopgave er overstået, så nu kan jeg "puste" lidt ud. Men også kun lidt.

Der kom desværre en ny regering i vejen, som har planlagt ændringer. Ændringer i forbindelse med finansloven, som desværre betyder, at det jeg havde planlagt at skrive om i min hovedopgave, måske helt bortfalder. Det er bare sur røv. Så nu må jeg i tænkeboks med, hvordan jeg lige kringler den.

Nå men jeg fik jo lidt ondt af mig selv, så jeg besluttede mig for at forkæle mig selv lidt.

Altså det er jo lidt pinligt men her er de sidste dages høst


Først lidt fra garnudsalg. Er stolt af, at jeg beherskede mig og kun købte lidt supplerende farver til lageret. Tror egentlig ikke, at jeg har fået vist alt det frem, jeg har fået købt igennem året. Men det er måske meget godt.

Værre gik det dog hos Anita Garn på Frederikssundsvej. Har aldrig været der før. Men sikke en dejlig butik. Der var Drops garner i lange baner.


Jeg fik købt ind til fem sjaler. Der er planlagt tre sjaler  i BabyAlpaca Silk, et sjal  i Baby Marino og et sjal i Lace.  De to af sjalerne er planlagt som julegave. Nå ja så fik jeg jo også lige købt knapper til min Drops tunika. Den ligger og venter på, at jeg får det sidste færdigt.

Jeg er startet på sjalet Ulmus af Kristen Kapur i BabyAlpaca Silk. Farverne er brun og blå og det bliver bare så fedt. Garnet er så lækkert og blødt og designet er også lige i skabet. Glæder mig til, at det bliver færdigt.



Fuglesjalet holder pause i øjeblikket. Kornblomst vil jeg starte forfra med, da lageret er udvidet med flere farver, jeg gerne vil have med i sjalet. Jeg var ikke kommet så langt, så pyt med det.

Var ellers til foredag med Christel Seyfarth i Uldstedet i Lyngby sidste weekend. Det var da såmænd ok omend jeg synes, at det er lidt dyrt at betale 175 kr. for at sidde i en kold kælder og høre et foredrag. Men det var nu meget sjovt, at se alle hendes modeller.






Blev lidt vild med den nye farvekombination, hun har lavet til kornblomstsjalet.



lørdag den 17. september 2011

Hov

Som tiden dog flyver afsted. Har ikke rigtig haft tid til at kigge forbi, da en afsluttende hovedopgave står for døren og den tager lidt energi og tid fra alt det sjove :-( Jeg har dog fået lavet lidt indimellem.
Der bliver i ny og næ hæklet et par lapper, som gerne skulle ende med denne her:
Og så er det lige denne her:
Er kommet så langt:
Er dog lidt i tænkeboks om jeg dropper den igen. Ved ikke lige hvad det er, om det er tyngden eller snoningerne. Nu parkere jeg den lige og så får vi se. Fuglesjalet har jeg ikke nået at lave så meget på. Det bliver taget frem engang imellem. Er nået til den anden række af fuglene.
Hov det er vist ikke lige det bedste billede, jeg fik taget der.
Ved ikke, hvor godt det sjal bliver. Jeg synes det ser lidt spraglet ud.
Nå men jeg må haste videre. Der venter en 300 siders tung retskildeteori, som jeg skal have læst til næste uge.

lørdag den 30. juli 2011

Lidt sker der da :-)

P1000508

P1000506

P1000505

Nå ja og så blev lageret udvidet igen igen. 

P1000503

fredag den 22. juli 2011

Jeg er eder rasende

Hvorfor fand...  kan man ikke engang kan gå i supermarkedet og handle uden at skulle holde på både hat og briller, øh jeg mener pengepung.

Tog lige med mine "gamle" med ud for at handle ind til weekenden. Og ja de er jo ikke de hurtigste til at handle, så der er jo ligesom lidt tid, hvor jeg (og min far) står og venter på, at mutter bliver færdig.

Hvad spotter jeg så med det samme. To piger ja jeg vil skyde på enten fra Rumænien eller Bulgarien. Det var så tydeligt, hvad de havde gang i.

"Nåe de ser da meget normale ud", var svaret fra min far, da jeg fortalte, hvad de var ude på. "De går da rundt med varer i kurven".

Ja god dav mand økse skaft. Den billigeste rulle toiletpapir du kan få! Det var, hvad der lå i kurven. Nå ja og så gik den ene pige rundt med en bluse på en bøjle, i hånden. Meget praktisk hvis man vil skjule, hvad man har gang i.

Det mest underlige er, at de kiggede flere gange på mig (fordi jeg kiggede længe direkte på dem) og jeg troede egentlig godt, at de vidste at jeg havde luret, hvad de havde gang i.

Men gudhjælpemig om de ikke alligevel udser sig et offer, stikker hånden ned i hendes taske mens jeg ser det!


Ja nu var damen, de havde udset sig heller ikke "den skarpeste kniv i skuffen", for hun gik fra sin taske for at gå hen og veje noget i grønsagsafdelingen.

Mor her kom lige op i det røde felt og jeg kan altså råbe højt, når jeg bliver gal skulle jeg hilse og sige. Meget højt.

Jeg kom hurtigt hen til dem og fik forklaret damen, at pigen havde haft hånden nede i hendes taske og at hun skulle checke, om hun havde sin pung.

Pigerne var iskolde og lod som ingenting og gik lige så stille væk. Ja ja, jeg må jo ligesom ikke "lægge hånd" på dem, selvom jeg allermest havde lyst til at vappe dem en.

Heldigvis nåede en af pigerne kun at stikke hånden i den yderste lomme på tasken og der var pungen ikke.

Medarbejderne i butikken. Tja. de var ganske passive og pigerne luntede lige så stille ud mod kasserne. En medarbejder sagde efterfølgende, at de ikke kunne gøre noget, da der ikke var sket noget. Nå nå, så det er åbenbart helt lovligt, at du bare kan stikke hånden ned i andres tasker. Og det med vidner og det hele. Ja vel så.

Det er sgu ærlig taget for meget. Skulle jeg så have ventet til de havde nappet pungen? Jeg tror nu, at damen med tasken var ganske godt tilfreds.

Gad vide om butikken havde reageret på samme måde, hvis det var deres egne varer, de ville nappe!

torsdag den 21. juli 2011

Ny gadget

som kan anbefales. Er super til både bøger og Ipad.  http://www.bookseat.dk/