tirsdag den 28. december 2010

Tvunget fri

Det er nu ikke helt skidt, at have tvunget fri mellem jul og nytår.

Det giver tid til afslapning med både Topstykke fra Geilsk i bomuld og uld og Klovn.


Begge dele kan varmt anbefales, dog måske ikke på samme tid, da det er svært ikke at tabe masker, når der grines så meget :-)

onsdag den 22. december 2010

Så kom der noget af pindende

Herretur er endelig færdig, enderne er hæftet og den er blevet vasket og foræret væk til sin rette ejermand :-)

Jeg synes den har været interessant - opskriften har været velskrevet og den har været ligetil. Meen jeg havde kittet til størrelse large men jeg valgte kun at strikke medium og heldigvis for det. Der var kun lige nok garn til, at jeg kunne lukke det sidste ærme af. Min strikkefasthed var i orden og jeg strikkede den lige efter opskriften, hverken kortere eller længere og alligevel var der kun garn til størrelse medium!

P1000359
P1000361
P1000360

tirsdag den 21. september 2010

So many projects so little time.....

Vintertunika fra Sandnes - elsker bare farverne - det er lige mig

vintertunika

Woodland sjal - passer bare perfekt til vintertunikaen fra Sandnes og garnet er Sandnes Silk Mohair.  Det er bare så blødt og dejligt at røre ved.

sjal210910

Ja og så kom der lige en pakke ind af døren i dag. Hvor heldig kan man være.

Herretur

søndag den 12. september 2010

Ny start.........

Der er lang tid siden jeg har været forbi.  Har ikke haft energi eller lyst og for at det ikke skal være løgn, så er der igen optræk til endnu en gang halsbetændelse.  Det er ikke engang 14 dage siden, jeg har været syg.  Det er for meget af det gode.

Jeg har bare ikke tid til at være syg med en uge, der byder på kursus og møder for ikke at tale om det glasperlekursus, jeg skal på i weekenden og som jeg har glædet mig til i lang tid.

Det hele er godt nok lidt træls i øjeblikket, både med et ene og det andet.

Lidt strik her efter sommerferien er det dog blevet til.

Mit liljesjal skrider stille og roligt frem. Jeg valgte i første omgang at strikke på pind 3 i stedet for pind 3 1/2 med det resultat, at jeg synes at sjalet bliver for lille.  Jeg har derfor valgt, at strikke yderlig en række liljer og så håber jeg blot, at jeg har garn nok.  Jeg mangler nu kun små 20 pinde, før jeg kan begynde på kanten.  Men hver pind tager i gennemsnit 1/2 time, så der er laaaang vej endnu.  Jeg gruer for kanten, den kommer til at tage en evighed.


liljesjal sep

For at det hele nu ikke skal være for kedeligt, så er jeg startet op på et nyt sjal af Christel Seyfarth.  Det er kornblomstsjalet.  kornblomst 2

Jeg er vild med de blå farver.   Kornblomst 1

Er endnu ikke kommet så langt, men det er en god afveksling med liljesjalet, for det går jo lidt hurtigere her i starten af sjalet.

kornblomst 3

torsdag den 5. august 2010

Lidt strikkenyt

Første uge efter ferien - damm hvor har det været hårdt.  Jeg synes godt nok, at det er svært at komme i gang igen.  Jeg har kun holdt 14 dage og jeg kan mærke at det er bare alt for kort tid.  Så næste år bliver altså de sædvanlige 3 uger.

Nå men lidt strik i ferien blev det da til.  Min drops bolero blev færdig den sidste dag og den er nu vasket og klar.


bolero1

bolero2
bolero4

Om den bliver et "hit",  hmm jeg ved ikke rigtig.  Før den blev vasket synes jeg den sad rigtig godt.  Men efter vask synes jeg den er  "klasket" lidt sammen.  Men nu får vi se.

Nu er jeg gået i tænkeboks, om der skal startes nyt op eller om der skal fortsættes på liljesjalet.   Jeg mangler kun én række liljer, så jeg burde jo egentlig bare kridte skoene og få det færdigt.  Men nu får vi se.  Jeg har strikket et par runder her i går og jeg synes nu stadig, at det er lidt varmt at sidde med det uldgarn.

mandag den 26. juli 2010

Mandags blues...

Mandage har bare aldrig rigtig været min dag, ferie eller ikke ferie

Vågner mandag morgen trist over, at der nu kun er en uge tilbage af min ferie.
Har sovet dårligt og er helt tung i både krop og sjæl.
Har vendt og drejet mig hele natten.
Tankerne har kørt rundt.
Skal jeg "kaste håndklædet i ringen"
Give op og bare komme videre eller .......
Ja, jeg ved det bare ikke.............

Min første uges ferie har ellers være dejlig. Havde besluttet mig for at, ferien skulle være ren afslapning.

I lørdags blev afslapningen dog sat på standby for en stund.  Fik købt nyt klædeskab og der blev samlet skab og flyttet om i soveværelset til den store guldmedalje.  Det er bare skønt med den ekstra plads jeg nu har fået = ikke mere krøllet tøj.

I går fik jeg bestilt ny seng, da den gamle efterhånden har udtjent sin værnepligt.
Spørg lige om jeg glæder mig til torsdag, hvor denne her gerne skulle ankomme.

seng

Jeg er sikker på, at min ryg vil være mig evig taknemmelig.


Min tunika er helt færdigmonteret og vasket og med en ekstra runde mønster i halsen og med et par ekstra hæklede runder i ærmegabet, så er den blevet ganske udemærket.

færdig tunika

fredag den 23. juli 2010

En dejlig pakke

blev leveret på matriklen i går.

Indkøb juli

Jamen altså, der var jo ligesom udsalg ik´og jeg står og mangler en lille sjælevarmer.
Så jeg fik bestilt garn til to sjælevarmer i henholdsvis grå og råhvid.
Jeg tænker lidt, at jeg vil starte ud med denne model fra Drops og så må vi se, hvordan den bliver.

drops sjælevarmer

Det blå garn er cotton light.  Er normalt ikke meget for acryl men de sidste par ting jeg har lavet i ren bomuld, der har jeg syntes, at bomulden trækker blusen længere.

Jeg havde forestillet mig at lave Buttercup  men nu får jeg se, om jeg egentlig har fået bestilt nok garn.

Mit sidste projekt lakker mod enden.

tunika 22 juli

Kom vist lidt for sent i seng i går, da jeg ville være helt færdig med bærestykket.
Nu mangler jeg kun at hæfte ender og hækle lidt kanter, så er den ged barberet.

lørdag den 10. juli 2010

Føj

for en svedig dag.  Den har da godt nok været varm i dag.   Men jeg skal ikke klage.

Forleden blev jeg lige mindet om (og tak for det, du vil blive savnet i næste uge),  at det ikke er mange måneder siden jeg klagede over at jeg ikke kunne se græsplænen i kolonihaven for sne.  Så nej nej jeg klager skam ikke, men varmt er det godt nok.

Men anyway så er det jo lige, at jeg har en god undskyldning for at slappe af med touren i i fjerneren og strikketøjet i hånden. Se det er jo heller ikke dårligt.

tunika4

Og i følge vejret er der udsigt til endnu en svedig dag i morgen, så mon ikke jeg når et pænt stykke der også.

torsdag den 8. juli 2010

Tilfredsstillelse

er den følelse jeg får, hver gang jeg får afsluttet et projekt.

Efter en lille afstikker i programmet pga. et Swallowtail sjal til en kollegas 40 års fødselsdag, er jeg endelig blevet færdig med blusen fra Sandnes.

Bærestykket blev alt for stort, så jeg lavede en ekstra hulrække og tog pænt ind i de perlestrikkede rækker og jeg er ganske tilfreds med resultatet.

Sandnes bluse med bærestykke

Garnet er Mandarin Petit fra Sandnes og er et rigtig lækkert blødt bomuldsgarn.

Næste projekt er søsat og det blev igen en model fra Sandnes i Mandarin Petit. Farverne er lysebrun, beige og råhvid.


sommertunika





søndag den 13. juni 2010

Lidt nyt


Det er ikke særlig tit at jeg kommer forbi, men dagene går bare så hurtigt. Weekenderne bliver brugt i kolonihaven og ja hverdagene synes også bare at flyve afsted. Men sådan er det jo, når man er i hyggeligt og dejligt selskab, så flyver tiden afsted.

Det har dog ikke rigtig været kolonihavevejr i denne weekend, så det blev kun til et lille besøg for at checke at alt står vel til og for at plante min hortensia, som jeg har fået af en rigtig sød kollega, som tak for min hjælp.

Der bliver dog tid til lidt strik ind imellem. Der er stadig gang i Seyfarth liljesjalet, mangler vel omkring 1 1/2 lilje før jeg kan begynde på kanten.



Men jeg må indrømme at jeg er gået lidt "død" i sjalet, så jeg har fået startet endnu et lille projekt op nemlig denne her fra Sandness



Jeg har valgt min absolut ynglingsfarve lyseblå og det er meningen at den skal være længere end modellen og ærmerne havde jeg også tænkt mig at strikke lidt længere. 



søndag den 16. maj 2010

Der læses eller rettere sagt der

lyttes.
Jeg har lige investeret i en ny mp3 afspiller


Jeg havde ikke på min nuværende afspiller, mulighed for at afspille kopisikrede lydbøger, så jeg måtte investere i en ny.  Valget faldt på en Sansa Clip og den er ganske udemærket til formålet.

Vejret har ikke ligefrem været kolonihavevejr, så der er i stedet blevet lyttet til den store guldmedalje.  Mit første lydbog ever er denne her



Jeg ved dog ikke lige, om jeg er til lydbøger.  Jeg foretrækker nok en rigtig bog.  Jeg har altid læst meget men set i lyset af, at jeg ikke kan nå det hele, er det da et godt alternativ.  Og det bedste af det hele er, at man kan strikke samtidig.  Mit Seyfarth liljesjal har derfor også fået et par runder eller to her i weekenden.  Jeg er nu på den ottende lilje, så det begynder da at ligne noget.

tirsdag den 20. april 2010

Dejligt.....

lige at blive mindet om, at det forresten er lang tid siden at jeg har været på bloggen.

Er lige kommet hjem fra generalforsamling i vores boligforening.  Havde håbet på at vores forslag vedr. hundehold var gået igennem.  Men som forventet blev det forkastet med et stort flertal.

Ja så der bliver foreløbig kke nogen sød lille hundhvalp at nusse med eller holde mig varm.  Men så har jeg jo altid min "varmedunk", så helt galt kommer det nok ikke til at gå vel eller hvad?

Ellers er der ikke sket det helt "store". Ja altså på strikkefronten. Der er bare ikke energi til det i øjeblikket eller der er rettere sagt andre ting, der optager mig mere i øjeblikket.

Det er således ikke de store "armbevægelser", jeg har i øjeblikket, så bloggen kommer nok til at ligge stille for en stund.

mandag den 5. april 2010

Øv

Har lige været en tur i kolonihaven for at åbne for vandet.

Man er jo altid lidt spændt på om det går godt og om alt er som det skal være.  Men hvad opdager vi så, stophanen lukker ikke tæt.  Jeg har altid for vane at lukke for alt vandet, når jeg ikke er der.  Så det gjorde jeg selvfølgelig også i dag.  En pludselig indskydelse fik mig dog lige til at checke, om der var vand i hanen, efter at stophanen var lukket. Det var der - satan..... osse. Nu er det gået så godt de andre år øv.

Jeg håber, at det bare er en eller anden dum pakning, der er gået og krydser fingre for at der ikke sker yderligere, for jeg måtte jo bare lade tingene være for idag.

Jeg har siddet og kigget lidt billeder igennem. Det ærger mig lidt, at jeg ikke har fået taget så mange billeder af forvandlingen af huset. Specielt badeværelset er ikke til at kende. Men her kommer lidt billeder fra før og efter.






lørdag den 3. april 2010

Kolonihavetid

Ja så det det snart tid til kolonihaven igen.  Er så småt ved at komme igang.

Et nærmere eftersyn i påsken, viste at jeg havde haft ubudne gæster!  Tiden løber jo stærkt og der er mange ting, der skal laves, så jeg havde ikke lige fået dækket ordentlig af inde i et skab, hvor der der går et afløbsrør fra badeværelset og ned under huset.  Jeg havde en tæpperest liggende i skabet og der er åbenbart nogen, der har hygget sig med at bide det i stykker.  Forhåbentlig har de kun holdt sig til skabet.  Det er heldigvis ikke synlige tegn andre steder.

Jeg fik huset 16. maj 2007 og selvom jeg synes, at det ikke altid går lige så hurtig, som jeg kunne tænke mig, så har jeg, med stor hjælp fra min far, da alligevel fået lavet en masse på huset.  Jeg har her i påsken forsøgt at lave lidt status over, hvad der egentlig er lavet ved huset, siden jeg fik det.
  • Udskiftning af flere bundrammer pga. råd
  • Badeværelse revet helt ned. Støbt nyt gulv, nye gipsvægge, ny bruseniche og nyt muldtoilet.
  • Støbt gulv i det ene soveværelse
  • Sat nyt køkken op.
  • Alle vægge og lofter indvendig er malet hvide
  • Udvendig er hele beklædningen udskiftet med nye plader og ekstra isolering og hele huset er efterfølgende malet gråt
  • Nyt redskabsskur
  • Ny træterrasse.
  • Gravet faskine ned
  • Nye vinduer
  • Nyt tag
  • Ny overdækket terrasse
Nå ja og så fik jeg søsat et nyt projekt i sensommeren 2009.  Selvom jeg fik lavet ny overdækning af terrassen det første år jeg havde haven, så skal det laves om.  Der bliver rigtig rigtig varmt om sommeren, når solen står på og hvor har jeg fortrudt, at jeg ikke fik lagt en ordentlig overdækning på.  Så jeg har besluttet at det skal laves om, så der kommer en bedre overdækning, som kan holde varmen ude.  Og ja så fik jeg jo lige en god ide med at lukke terrassen af i den ene side med 3 små hvide vinduer og afdækning, så der bliver læ på terrassen. Så det bliver projektet for 2010.

Åh ja og til efteråret, skal vi have kloakering, så der bliver lige en terrasse, som skal pilles op igen, for afløbet fra køkken og bad går under den og det skal jeg på en eller anden måde have ført under huset og ud til stien!

Jeg kan godt grine lidt ind imellem.  Jeg købte haven for at have et fristed, hvor jeg kunne slappe af og stresse ned. Troede lige at et par bøtter maling var det der skulle til og så kunne jeg ellers slå "stængerne" op og slappe af.  Men jeg blev klogere og stakkels far!

Men som jeg prøver at overbevise ham om, så er det lige så meget for hans skyld, så han ikke skal gå og kukkelure derhjemme og kede sig, efter at han er blevet pensionist. Ved dog ikke lige, om han er heelt enig heri "LOL"



torsdag den 18. marts 2010

Jeg hader

forandringer.  Ja ok hader er måske et for stærkt ord at bruge. Men altså, jeg duer ikke til forandringer. Jeg er bare vane menneske ud over alle grænser. 

I et job som hele tiden ændrer struktur og kræver at man er omstillingsparat og fleksibel, så kan det til tider være hårdt og så skal der ingen ting til før jeg mister ”balancen”.

Vi har igen igen haft struktur ændringer på arbejdet og vi har gået i rigtig lang tid og spekuleret på, hvor vi ender henne og med hvem.

Endelig får man så svar på det og så melder det næste ”problem” sig. Nu skal vi ”rystes” sammen og blandes, for nu skal vi gudhjælpemig kompetenceudvikles til den helt store guldmedalje og hvad ved jeg, så nu skal vi sidde anderledes.

Nu havde jeg jo ligesom set det komme apropos tidligere indlæg ;-) men derfor er det altså træls alligevel.  

Bevares der er rigtig mange søde mennesker i min nye afdeling, som jeg uden problemer vil kunne dele ”tilværelsen” med fremover men altså, min nuværende roommate har jeg haft i rigtig rigtig mange år og hende og den fortrolighed vi har i hverdagen, kan jeg altså ikke bare sådan undvære i det daglige. Og det ved jeg også gælder for hende.

Vi har vel efterhånden siddet sammen i over 10 år. Vi har overlevet "7 års krisen" og vi har både haft vores op og nedture og der er også fældet en tåre eller to. Vi har således fået "slebet kanterne af", måske nok mest mine :-)  Det er derfor dejligt at have sin faste base, når der hele tiden sker forandringer omkring en. Så det er bare øv øv, selvom vi begge to godt er klar over hvor det bærer hen. Meen vi håber begge at overbossen kommer til fornuft. Så nu må vi vel bare vente……

tirsdag den 16. marts 2010

Tanker

Er der en ting, jeg er god til, så er det overspringshandlinger.  Så i stedet for at få læst lektier, ja så er der bare andre ting, der er mere spændende at læse.

Ifølge Elaine Aron er nogle af karaktertrækkene for sensitive, at de ofte er beskæftiget med at tænke over deres egen tænkning.  Hvor kan jeg bare nikke genkendende til dette.  I perioder kværner tankerne bare rundt og rundt, indtil man er helt rundtosset.  Man føler sig helt som en Duracell kanin.  Det er bare irriterende, at jeg endnu ikke har fundet ud af, hvordan jeg får batterierne ud, så jeg kan slappe lidt af.  Håber at det en dag lykkes.

En anden ting som nævnes, er at sensitive er i stand til at lære uden at være klar over, at de har lært noget!  Det håber jeg da bestemt, er et af mit karaktertræk, med tanke på at jeg ikke har fået læst ret meget til skolen.  Gad vide om jeg så bare kan læne mig tilbage og tænke, at det går nok.  I wish!

En anden ting som Elaine nævner i bogen, er at sensitive bemærker stimuleringsniveauer, som ingen andre lægger mærke til.  Denne større opmærksomhed, bevirker at de er mere intuitive. Resultatet er derfor ofte, at de ”bare ved” noget uden at kunne definere det.  De ”ved bare”, hvordan tingene blev, som de er eller hvordan de vil forme sig...... Hmm meget spændende og interessant læsning må jeg sige.

Alt i alt er det en rigtig god bog, som sætter gang i nogle tanker om, hvorfor tingene er som de er.


lørdag den 13. marts 2010

Hvad en god snak kan bringe med sig.

Jeg havde forleden en laang snak med en rigtig god veninde.  Vi har kendt hinanden i rigtig rigtig mange år og jeg holder meget af vores samtaler.  Vi kan snakke om alt fra de dybere ting til det almindelige daglige smalltalk om dagligdagens begivenheder.  Ligemeget hvilke emner, der bliver diskuteret er en ting dog sikkert.  Man bliver altid i godt humør af vores samtaler og lattermusklerne bliver flittig brugt.

Forleden diskuterede vi en artikel, som havde været bragt i Q om sensitive mennesker.  Inspireret af denne samtale blev der indkøbt lidt nyt til bogreolen.




Den er ved første øjekast godt nok lidt af en øjenåbner.  Jeg har indtil nu aldrig stødt på en bog, som jeg i den grad føler er skrevet til og om mig.

torsdag den 11. marts 2010

Jamen dog

sikken en tålmodighed. Det kan jeg jo næsten ikke andet end at "belønne" med et lille indlæg. 

Nå men altså, jeg er jo stadig forvirret over denne personlige interesse.  Let´s face it, der er jo ikke tale om mega interessante emner medmindre man går op i uinteressant smaltalk og strik!

Det mere personlige islæt skal du nok ikke sætte næsen op efter eller......   det kunne måske alligevel være......   åhh jeg ved ikke rigtig..... hmm nej det kan jeg ikke rigtig lige beslutte mig for ;-)

Jeg vil dog dele en ting, nemlig at jeg er en meget intuitiv/sensitiv person, så alt "går" lige ind.  Derfor "kommer" tingene også bare til mig uden at jeg kan forklare hvorfor.  Giver det mening eller er det for kryptisk.  Nej man skal nok vide, hvad det er jeg snakker om, før det giver mening.

Nå men altså set i lyset af det, så er det måske mere "hvorfor", der gør mig lidt forvirret i øjeblikket.

søndag den 7. marts 2010

Hmmm

Confused - puzzled.
 Sådan kan det vist bedst beskrives, hvordan det er i øjeblikket.

torsdag den 25. februar 2010

Kender du det

når man bare ikke kan få en sang ud af hovedet.

"...Tell me is it just a dream, when I come home at night, somebody´s  watching me, who´s playing tricks on me"

Er ikke lige Michael Jackson fan hmm er det egentlig ham eller var det Rockwell.

Anyway underligt at sangen bliver ved med at poppe op eller er det..........  

mandag den 22. februar 2010

Hvor er jeg bare træt

af det vejr.  Jeg undres over de udtalelser, der er kommet om, at der ikke er så mange vinterdepressioner i år pga. at det har sneet så meget og det derfor er lyst.

Det har ikke virket på mig. Tværtimod.  Jeg er bare mega træt af det vejr.  Det er koldt og trist og jeg hader at køre bil, når det sner. 

Jeg savner, at kunne komme i kolonihaven.  Sidst jeg var derude var det en kamp bare at komme ind ad lågen. For ikke at tale om min terrasse.  Den er bare helt forsvundet.

lørdag den 20. februar 2010

På natbordet

Der læses i øjeblikket.  Meget opmuntrende og inspirerende beretninger fra det virkelige liv.


torsdag den 18. februar 2010

Så lykkes det

endelig at få noget færdigt.

Det har jo kriblet lidt, for at få noget færdigt på min strikkemaskine.  Der er blevet regnet og lavet prøvestrikninger i en uendelighed. Nu lykkes det så endeligt, at få strikket noget brugbart på maskinen.

Jeg valgte en tunika fra Sandnes med et bærestykke i mønsterstrik.  Garnet blev købt i fredags og så har der ellers været fart på her i weekenden.  Opskriften siger SISU fra Sandness men jeg valgte Lanett og så et multifarvet Mini palett til det mønsterstrikkede stykke.


Jeg strikkede for- og bagstykke på strikkemaskine og valgte et af de indbyggede hulmønstere.  Det går hurtigt men hold op, hvor kan det også drille, så helt nemt er det ikke.

Siderne blev herefter syet sammen på symaskine.  Prøvede først at sy siderne pænt sammen i hånden men altså, det var sgu ikke lige til, når garnet er sort.  Kunne ikke se maskerne ordentligt, så det havde jeg ikke tålmodighed til.

Bærestykket blev herefter strikket i hånden.


Det gik fint helt fint indtil jeg prøvede blusen.  Jeg skulle jo lige checke, hvordan pasformen var.

Suk den var bare alt for lille.  Spørg lige om jeg var grædefærdig.  Jeg synes bare, at jeg havde været så omhyggelig med min strikkeprøve på maskinen men alligevel sad den alt for stramt.

Nå men jeg besluttede for at få strikket den færdig. 

Nu har den i dag fået en tur i vaskemaskinen og med et snuptag passer blusen bare perfekt efter at være trukket i facon.  Hvor er jeg glad for, at jeg ikke gav op.


mandag den 8. februar 2010

Sådan

skal det gøres!

Mine forældre har for et lille års tid siden købt et sofaarrangement i læder - mega dyrt og absolut ikke Ikea stil.  Den ene sofa havde dog fået nogle mærkelige hvide striber i læderet, hvorfor de reklamerede over det.

Både sælger og en repræsentant var ude for at se sofaen i december men i fredags ringede sælgeren og sagde at de havde haft en "uvildig" ekspert til at kigge på sagen og efter dennes vurdering, var der ikke noget galt med læderet.

De mente derfor, at det måtte være noget udefrakommende, der var skyld i misfarvningen. Hallo altså sofaen er blevet brugt til at sidde i. Er det ikke det man bruger den til eller hvad?  Ja jeg spørger bare.  Det er jo ikke fordi mine forældre render og hopper rundt i deres møbler.

Nå men anyway. Sælger tilbød at de kunne slippe med at betale 1.000 kr. for at få ombetrukket de steder, hvor der var misfarvning/mærker!

WHAT!  Hvilken planet er han lige faldet ned fra. Jeg skulle hilse og sige, at mor her røg lige op i det røde felt.

Mandagen formiddag ringede jeg så til sælgeren og oplyste, at det kunne der ikke være tale om.

Der var gjort rettiddig indsigelse efter købelovens bestemmelser over en mangel ved den vare han har solgt.  Så skal vi skal da for søren ikke også selv betale for at få manglen udbedret, og så er jeg i øvrigt ligeglad med hvor stort eller lille et beløb, det vil koste.

Sælger var imidlertid hverken til at hugge eller stikke i, så denne fik lige oplyst, at han godt kunne se frem til  posten i morgen, for der ville være et lille brev til ham om, at sagen vil blive klaget til forbrugerklagenævnet.

Surprise surprise.  Da jeg kom op til de gamle her i eftermiddags, fik de en opringning af sælger mens jeg var der og denne har ombestemt sig pga. den dårlige reklame, han ellers vil få.

Sådan!  Der er ikke nogen, der skal løbe om hjørner med os!

søndag den 7. februar 2010

The Secret

Det er efterhånden lang tid, at tingene bare ikke har "kørt" for mig og energi niveauet og humøret ryger til stadighed længere og længere ned til trods for, at jeg ikke troede, det var muligt.

Jeg fik i går, det nye medlemsblad fra Psyke og Sjæl og inspireret af månedens bog "Loven om tiltrækning - i det virkelige liv" fandt jeg denne frem fra boghylden


Jeg fik læst bogen igennem endnu engang og det var da godt, at få en lille reminder.

Jeg er jo i bund og grund godt klar over, at der er mig selv og mine tanker, der trækker den forkerte vej.

Citat:
"Hemmeligheden er loven om tiltræning!

Alt, hvad der kommer ind i dit liv, tiltrækker du ind i dit liv. Og det bliver tiltrukket til dig i kraft af de billeder, du har i sindet. Det drejer sig om, hvad du tænker. Uanset hvad der foregår i dit sind, er det noget du tiltrækker"

En anden god bog fra boghylden er denne her



Som det kan ses, er den godt slidt og den er også brugt mange gange.  Og det virker skulle jeg hilse og sige.  Jeg fik min dejlige kolonihave på den måde. 

Hun er da godt skør tænker du nok.  Meen det er altså rigtigt.

Jeg ville så gerne have en kolonihave men de var alle så dyre og der skulle lægges rigtig mange penge under bordet for at købe en sådan og det er jeg (læs: min økonomi) stærkt imod.

Jeg var ude og se på rigtig mange huse og det var nogle helt vilde priser de ville have for noget rigtigt gammelt noget. 

Jeg besluttede mig derfor for at prøve bogens teknikker af og skrev en seddel, hvor jeg bestilte det helt rigtige kolonihavehus, til den rigtige pris, uden betaling af penge under bordet og så satte jeg en leveringsdato på.  Jeg ville jo gerne have den inden sommeren for alvor kom.

Derefter tog jeg det stille og roligt, idet jeg viste at jeg ville få min bestilling opfyldt.  Jeg fortsatte selvfølgelig med at kigge på huse.

Og hvad skete der - min bestilling blev "leveret" til tiden og jeg betalte ikke så meget som en krone under bordet, kun det huset var vurderet til.  Jeg fik huset i maj, så jeg må sige at jeg var ret imponeret.

Hmm det var godt lige at få genopfrisket det igen.  Jeg tror jeg det næste stykke tid, vil sørge for kun at tænke positive tanker - måske få skrevet en ny bestillingsseddel

Min bestillingsseddel:

Jeg vil gerne bestille........

Næe nej det tror jeg nu, at jeg holder for mig selv ;-)



fredag den 5. februar 2010

Øv

Møj uge siger jeg bare.  Har ligget brak med en killer hovedpine.  Hovedpinen ulmer stadig men er gudskelov på retræte men det tager godt nok på krafterne.



Min strik funker bare heller ikke i øjeblikket.  Min sandnes tunika blev næsten færdig sidste weekend, men en prøvning viste at bærestykket bare var alt for stort, ligesom jeg heller ikke var tilfreds med udseende af mit strik.  Så der blev pillet op ned til mønsterstrikket.  Fik derefter en genial ide, hvorfor ikke lave det kedelige på strikkemaskinen.

Tju hej hvor det gik men heller ikke det blev godt.  Synes ikke at jeg kunne få siderne syet pænt sammen og det så også underligt ud, for jeg havde beholdt det mønsterstrikkede nederst, så det spillede bare ikke.

Så jeg må bare på den igen og så lige være mere omhyggelig og ikke strikke så hurtig.

Er dog lidt pas på det, så måske bliver det liljesjalet, det står for tur i weekenden.

torsdag den 28. januar 2010

Mit nye kamera


Sad i går og fiflede lidt med mit nye kamera. Jeg har meget at lære endnu, hvilket også tydeligt kan ses af billederne :-)  Men jeg er super glad for kameraet, som blev afløseren for mit gamle samsung digitalkamera.

Nu lykkedes det mig også endeligt at finde ud af hvordan jeg laver runde hjørner i photoshop, ja ja det har jo kun taget flere år.  Photoshop kan så mange ting, det er bare lige det med tiden......



Og hvorfor er det lige

at der kun er 24 timer i døgnet!  Jeg har jo slet ikke tid til alle de ting, jeg gerne vil lave.

Jeg fik nået et pænt stykke på tunikaen i aftes. Normalt er jeg ikke en hurtig strikker meen altså jeg kunne virkelig godt tænke mig at blive færdig med denne i næste uge.  Lidt optimist er man vel altid. Er også lidt spændt på, hvordan det ender ud og om jeg kommer til at gå med den. Jeg er jo ret konservativ i mine farver, så den er meget spraglet efter min smag. Men man skal jo prøve noget nyt.




Denne fik jeg købt for et stykket tid siden. Har dog ikke nået at læse den endnu. Måtte bare eje den, da jeg har hørt så meget om den. Jeg er ikke lige til lydbøger, så det giver jo lidt problemer tidsmæssigt, for hvad skal man vælge, strikketøjet eller bøgerne. Jeg ved også, at når jeg først får begyndt på en bog, så er jeg nødt til at læse den færdig i et hug. Jeg duer ikke til det "klat" læseri.



Denne her har jeg dog læst.Jeg mangler dog den sidste, som også ligger og venter pænt på at jeg får tid. Men jeg tror faktisk, at jeg vil læse den, efter at jeg har set filmen. 

Jeg har nemlig endelig set filmen Pigen der legede med ilden og jeg må indrømme at jeg ikke synes, at den var lige så god, som den første. Men jeg tænker lidt om det var fordi, at jeg havde læst bogen før jeg så filmen.