onsdag den 23. november 2011

Lækker

Give away hos Fox og Jane


Kunne bestemt godt bruge de eksta pinde til alle de projekter jeg har i gang. Fik forleden købt garn til endnu et sjal. Lækker merino og kid mohair fra Karen Noe.


- Posted using BlogPress from my iPad

lørdag den 12. november 2011

Og så gik der igen lige pludselig en måned eller to

inden der blev tid til at komme forbi bloggen. Som tiden flyver afsted.

Føste step i forbindelse med min afsluttende hovedopgave er overstået, så nu kan jeg "puste" lidt ud. Men også kun lidt.

Der kom desværre en ny regering i vejen, som har planlagt ændringer. Ændringer i forbindelse med finansloven, som desværre betyder, at det jeg havde planlagt at skrive om i min hovedopgave, måske helt bortfalder. Det er bare sur røv. Så nu må jeg i tænkeboks med, hvordan jeg lige kringler den.

Nå men jeg fik jo lidt ondt af mig selv, så jeg besluttede mig for at forkæle mig selv lidt.

Altså det er jo lidt pinligt men her er de sidste dages høst


Først lidt fra garnudsalg. Er stolt af, at jeg beherskede mig og kun købte lidt supplerende farver til lageret. Tror egentlig ikke, at jeg har fået vist alt det frem, jeg har fået købt igennem året. Men det er måske meget godt.

Værre gik det dog hos Anita Garn på Frederikssundsvej. Har aldrig været der før. Men sikke en dejlig butik. Der var Drops garner i lange baner.


Jeg fik købt ind til fem sjaler. Der er planlagt tre sjaler  i BabyAlpaca Silk, et sjal  i Baby Marino og et sjal i Lace.  De to af sjalerne er planlagt som julegave. Nå ja så fik jeg jo også lige købt knapper til min Drops tunika. Den ligger og venter på, at jeg får det sidste færdigt.

Jeg er startet på sjalet Ulmus af Kristen Kapur i BabyAlpaca Silk. Farverne er brun og blå og det bliver bare så fedt. Garnet er så lækkert og blødt og designet er også lige i skabet. Glæder mig til, at det bliver færdigt.



Fuglesjalet holder pause i øjeblikket. Kornblomst vil jeg starte forfra med, da lageret er udvidet med flere farver, jeg gerne vil have med i sjalet. Jeg var ikke kommet så langt, så pyt med det.

Var ellers til foredag med Christel Seyfarth i Uldstedet i Lyngby sidste weekend. Det var da såmænd ok omend jeg synes, at det er lidt dyrt at betale 175 kr. for at sidde i en kold kælder og høre et foredrag. Men det var nu meget sjovt, at se alle hendes modeller.






Blev lidt vild med den nye farvekombination, hun har lavet til kornblomstsjalet.