Topstykke fra Geilsk, blev færdig i julen. Der er lavet lidt ændringer i forhold til originalen. Jeg har bla. ikke lavet puf ærmer og udtagningerne er færre i starten.
Resultatet er blevet meget mere anvendeligt end den allerførste, jeg lavede i grå. Den blev alt for stor og puf ærmerne gjorde, at udskæringen var alt for nedringet og den virkede derfor alt for lang. Jeg fik derfor aldrig brugt den.
FØR ændring:
Jeg har derfor klippet ærmerne op og klippet en del af, så udskæringen og længde nu er perfekt.
EFTER ændring:
Liljesjalet skrider langsomt men sikkert frem. Jeg er nu nået til toppen og det tager laaaaang tid. En runde er oppe på 1/2 time.
Kanten gør sjalet mere interessant men men men. Jeg tror ikke, at jeg har nok garn af det mørke/sorte.
Der var 3 nøgler med og jeg har nu brugt 1 nøgle til den øverste kant med mønsterfarven og jeg skal nu til at lave den lyse bundfarve. Dernæst skal jeg klippe op og lave de andre kanter og jeg kan dårligt tænke mig til, at der er nok mørk/sort farve. Men nu får vi se. Jeg venter lidt med at skrive til Seyfarth, til jeg er kommet lidt længere og kan se, hvor meget jeg kommer til at mangle.
Kornblomstsjalet holder lidt hvile pause i øjeblikket. Men jeg er "kommet til" at købe garn til endnu et mønsterstrikket sjal.
Det er Thistle sjalet (Ravelry link) http://pinnehobby.blogspot.com/p/mnstrene-mine.html. Garnet er Kauni i farve EG og EJ. Jeg har valgt den mørke EG til bundfarve og den lyse EJ til mønsteret.
Det er nu ganske sjovt det mønsterstrik, så jeg kunne ikke lade være med at starte på Thistle sjalet. Det gør det nu også sjovere, at det er lykkes mig at finde ud af at strikke vrangpinde, uden at det tager en evighed. Jeg fandt faktisk en video fra dropsdesign, som viste hvordan man gør, så nu går det bare der ud af. Nå ja så hurtig, som det nu engang kan med mønsterstrik :-)
Kalmar
1 time siden