lørdag den 24. marts 2012

Color Affection vol 2

Har været færdig nogle dage. Er stadig vild med dette mønster, så der er allerede gang i nr. 3 og mon ikke at nr. 4 når at komme på pindende inden april.

Denne gang er der kun strikket i Drops Baby Merino.










Fakta:
Color Affection af Veera Välimäki
Drops Baby Merino: Mørkegrå nr.20, Mellemgrå nr.19 og Lys gammelrose nr. 26
Pind 4, der er lukket af på pind 5.

fredag den 16. marts 2012

Color Affection

Er færdig og jeg kunne selvfølgelig ikke vente til min mors fødselsdag i maj. Hun fik den derfor i dag og blev rigtig glad.









Fakta:
Color Affection af Veera Välimäki
Drops Baby Merino: Syren nr. 15, Lilla nr. 14
Drops Delight: Rosa/lilla nr. 6
Pind 4, der er lukket af på pind 5.
Jeg har fulgt de gode råd på Ravelry vedr. kanten. Der er på ret pinden lavet et omslag mellem første og anden maske. På den næste pind tages omslaget af (dvs at det ikke strikkes). På den måde bliver kanten ikke stram.
Mål før: ca. 170 x 35
Mål efter: ca. 250 x 46

tirsdag den 13. marts 2012

Jeg er helt solgt

Det er godt nok et hyggeprojekt jeg har fået gang i. Garnet er lækkert - opskriften er lige til og striberne gør, at det ikke bliver kedeligt.


Man er lige nødt til at strikke en stribe til. I går blev jeg næsten færdig med mine short rows og mangler så kanten. Det skal nok blive godt. Tror at det ender med en fødselsgave til min mor, som var vild med farverne.

Jeg kan røbe, at der allerede er planer om flere. Fik leget med lidt supersoft kombinationer i går.
3


4


Drops baby merino og Drops delight er nu også en god kombi og dejligt blødt i forhold til supersoft. Det er bare synd, at man er nødt til at bruge 2 nøgler Delight. Jeg mangler kun 2 pinde og er nødt til at tage hul på et nyt nøgle.

søndag den 11. marts 2012

Her er så stille nu.....

Den sidste uges tid har stået i sygdommens tegn men nu er jeg ved at være på højkant igen. Det er derfor ikke mange pinde, der er nået.

Efter at camomille blev færdig, fik jeg slået op til endnu en Ulmus i grå. Denne gang til mig selv.


Selvom mønsteret glider bedre denne gang, tager det lang tid og jeg synes ikke at jeg kommer nogen vegne.

Efter at have surfet lidt rundt på Ravelry i går, fandt jeg endnu er fedt sjal, som jeg ikke kunne stå for.
Color Affection af Veera Veera.


Jeg måtte derfor straks i skufferne, for at finde noget garn jeg kunne bruge.

Det blev til Drops Baby Merino og Drops Delight. Rigtig tøsefarver og lige mine ynglingsfarver. Nu får jeg se, hvordan det bliver.


Om ikke andet bliver man da i godt humør, når man strikker med de farver. Da de næste 14 dage står på færdiggørelse af min opgave, er det bestemt ikke dårligt at have lidt, der kan muntre en lidt op.

søndag den 26. februar 2012

Færdig med Camomille

Camomille blev endelig færdig efter at have ligget hengemt i mere end et år!
Det var godt, at jeg ikke lavede midterstykket større, for der var kun lige garn nok til at få det færdigt.
Før blokning:


Efter:


Jeg synes, at det er blevet rigeligt stort. Er blevet ca. 67x187






Som den opmærksomme læser vil bemærke, er der lavet kvaster. Så fik jeg da også prøvet det. Jeg brugte den ganske udemærkede vejledning fra GrenDesign

Hvad kan jeg ellers sige, dødsyg at strikke og så fik jeg åbenbart lavet lidt ged i det, for den ene side er lidt længere end den anden. Heldigvis er det ikke noget man bemærker. Jeg er også kommet til at stramme det lidt i kanten, ved garnskift. Ikke så heldigt.

Fakta:
Camomille fra Helga Isager
100 gr. Isager Alpaca 1
100 gr. Isager Tvinni Tweed
Pind 3 1/2 og 3

Blog award

Jeg har fået en "blog award" fra Gitte aka Hundemoster




Jeg kan forstå, at jeg skal linke til 5 andre bloggere med under 100 læser.

Kære Gitte, jeg takker rigtig mange gange, det var rigtig pænt af dig, at du mener jeg fortjener denne  men jeg bliver desværre nød til at "parkere" den her.
Jeg læser mange blogs, her i blandt flere som har under 100 læsere. Jeg vil derfor have det svært med at fremhæve nogle blogs frem for andre.

Den fine Blog award, som jeg har fået af Gitte, har dog fået mig i tænkeboksen. Jeg har aldrig før skulle tage stilling til disse awards. Det har jeg så fået lejlighed til nu.





Jeg har derfor besluttet at denne blog bliver en award fri zone. Nu håber ikke at dette fremstår, som om jeg er ligeglad og usocial men mit problem er, at jeg vil have det rigtig svært med at fremhæve nogle blogs fremfor andre og ikke mindst, så er det ikke altid, jeg lige har tiden til bloggen eller til at læse blogs.

søndag den 19. februar 2012

Camomille

Efter at Camomille har ligget stille et laaangt stykke tid, besluttede jeg mig for, at nu var tiden inde til at trevle det op eller få det færdigt.

Da jeg fik kigget nærmere på det og målt lidt her og der besluttede jeg, at det jeg havde lavet på midterstykket måtte være nok.


Jeg er derfor gået igang med kanten. Er spændt på det færdige resultat. Håber det bliver ok, selvom det ikke er så stort.

søndag den 5. februar 2012

No. 4

Pindene har holdt pause de sidste dage. I går blev der dog slået op til No. 4 af Birgitte Hygum, selvom der er masser af ufoer i kurven.

Havde egentligt købt Geilsk uld til et topstykke men besluttede i stedet at slå op til no. 4 i stedet, da jeg har gang i et topstykke i forvejen.

torsdag den 2. februar 2012

Swallowtail

er endelig færdig. Pindene har holdt lidt pause nogle dage, men nu er sjalet endeligt færdig.




Det er ikke det nemmeste at tage billeder af sort. Man kan ikke rigtig se perlerne.

Jeg havde lidt problemer til sidst. Jeg troede, at det var en hæklenål i 0,5 jeg havde men det viste sig, at det var strørrelse 1. Jeg kunne dog alligevel bruge den til størstedelen af perlerne. Det var først den sidste omgang, jeg fik problemer, for der havde jeg ikke flere perler, som passede med nålen. Så den omgang tog lidt tid.

Fakta:
Swallowtail by Evelyn A Clark
Kid Silk fra Drops, der blev brugt ca. 61 gr.
Pind 3,75 og pind 4,5 til aflukning
Mål før blokning: 150/52
Mål efter blokning: 172/72
Antal perler i alt 561 størrelse 6/0 - det passede fint med de tre dåser jeg købte. Der er en lille smule tilbage.
Antal perler til Budding lace: 405
Antal perler til peaked lace: 156

onsdag den 25. januar 2012

Endelig

er de nye perler til det sorte sjal kommet.
Lidt svært at gengive farven rigtig. Har bestilt i size 6 og størrelsen er perfekt til min lille hæklenål i str. 0,5.
Jeg fik også bestilt nogle grå perler.

Bestemt ikke sidste gang, at jeg bestiller hos robins-beads

søndag den 22. januar 2012

En par omgange

Mission Impossible, startende med håndboldkampen, var hvad der skulle til, for at få de 19 omgange af Budding Lace på sjalet færdig.

Kampen var nu godt nok for spændende til sidst, så pindende måtte have en pause den sidste halvleg.

Nu må sjalet dog ligge stille indtil videre. Jeg mangler nemlig perler,som endnu ikke er kommet.

Jeg hader alle de nups, som skal strikkes, så jeg har i stedet besluttet at bruge perler. Har fået bestilt nogle hos Robins-Beads.



Håber snart de lander i postkassen. Er lidt spændt på, hvordan de ser ud.

fredag den 20. januar 2012

Jeg tog en chance

og slog op til Swallowtail Lace sjal af Evelyn Clark Designs mens der var håndboldkamp i går. Det gik godt uden nogen fejl, altså med strikketøjet. Håndboldkampen er vist en anden sag :-(


Har tidligere lavet to sjaler men aldrig et til mig selv, så nu synes jeg at det var på tide. Der strikkes i sort Kid Silk fra Drops på pind 3,75.

Det er med at holde tungen lige i munden, når der strikkes med sort. Det er godt nok svært at se, hvad man laver, når der strikkes om aftenen.

Jeg har tænkt at lave 19 rep af Budding Lace stykket, som jeg har gjort på de tidligere sjaler. Har i tidernes morgen fundet nedenstående hjælp til sjalet. Kan dog ikke lige huske, hvor jeg har det fra. Nok fra en eller anden engelsk blog. Det er rigtig god hjælp, hvis man ønsker at gøre sjalet større.


Antal rep af Budding Lace: 9 - 14 - 19- 24- 29 -34
Antal masker efter Budding Lace: 135 - 195 - 255 - 315 - 375 - 435
Antal masker efter Lilly Border #1: 159 - 219 - 279 - 339 - 399 - 459
Antal masker efter Lilly Border #2: 179 - 239 - 299 - 359 - 419 - 479
Gentag rk 1 & 2 to gange i Peaked Lace Edging: Ja - Nej - Ja - Nej - Ja - Nej
Antal masker før starten på rk 3 i Peaked Lace Edging: 187 - 183 -307 - 303 - 427 - 423
Antal masker efter Peaked Lace Edging: 203 - 259 - 323 - 379 - 443 - 499
Antal masker til aflukning: 253 - 323 - 403- 473 - 553 - 623

tirsdag den 10. januar 2012

En hård nød at knække

Der er hvad min ny indkøbte opskrift er. Cornflower Shawl af Karolina Eckerdal



Normalt plejer jeg ikke at have problemer med de engelske opskrifter men denne her er godt nok ikke lige til at gå til.

mandag den 9. januar 2012

Kaffepause

Efter en tur på biblioteket efter flere bøger er der dømt kaffepause.


Favoritten i øjeblikket er vanilla latte. - Posted using BlogPress from my iPhone

Lidt blev der lavet

i weekenden. Tillod mig at holde fri fra opgaven, så mit Kiri sjal blev færdigt i går aftes. Igen bøvlede jeg med den afslutningskant, så der måtte pilles op igen i et halvvådt sjal. Det lykkes dog til sidst. Så lige en lille reminder til mig selv: Luk af vrang og på pind 6.







Kan se, at kanterne nok bør blokkes igen men det må blive en anden dag. Sjalet er lidt tykkere end det sidste jeg lavede. Jeg købte jo også sort Lace og Kid silk til endnu et Kiri sjal men jeg tror nu, at jeg vil lave to sorte sjaler i stedet for. Kunne godt bruge nogle sjaler, der er lidt tyndere.

Fakta: Kiri by Polly Outhwaite
Garn:
Drops Lace 100 g (ca 24 g tilbage)
Drops Kid Silk 75 g (ca 2 g tilbage)
Pind 5 (lukket af på pind 6)

torsdag den 5. januar 2012

I sidste øjeblik

nåede jeg at få min julegave færdig, nemlig Ulmus sjalet.



Det blev et rigtig dejligt lækkert blødt sjal.

Opskriften er lige til så jeg ved ikke lige, hvad der gik galt. Men det synes nærmest som om, at jeg fik strikket mere tilbage end frem, selvom mønsteret er lige ud af landevejen. Meget mystisk - måske det var fordi, det skulle være færdigt til jul. Håber at det blot er det. Jeg har jo garn liggende til et endnu par Ulmus sjaler men jeg tror nu lige, at der må gå noget tid, inden jeg starter på et nyt.

Fakta:
Ulmus af Kirsten Kapur
Garn: Drops Baby Alpaca Silk (super lækkert og dejligt blødt garn)
Pind 4
Forbrug: Mørkegrå ca. 93 gr., Lysegrå ca. 157 gr. Der gik lidt over et nøgle (lysegrå) til kanten
Mål før blokning: ca. 150 x 62
Mål efter blokning: ca. 186 x 88
Jeg strikkedet 399 masker og derefter mønsterkanten (13 bladmønster)

onsdag den 4. januar 2012

Som tiden dog går hurtigt

Efter en rigtig dejlig afslappende jul og nytår i famliens skød, så er der nu mega stress på. Desværre ikke på strikkefronten. Næe det er en hovedopgave, der kræver opmærksomhed, så i øjeblikket ser min hverdag desværre således ud:


Der bliver dog heldigvis tid til en pind eller to om aftenen.

Jeg var så heldig, at få lidt klingende mønt i julegave og det måtte jo straks omsættes til garn. Jeg fik derfor fluks bestilt nye forsyninger fra Geilsk til to topstykker i henholdsvis sort bomuld/uld og lyseblå uld.



Fik startet ud med den lyseblå  men det så ikke så pænt ud, så det blev trevlet op igen. Fik startet igen med det sorte i bomuld og uld og det ser nu ud til at være ok. Hmm må lære ikke at stresse og strikke for hurtigt.


Resten af mønterne blev investeret i Drops lace og kid silk. Der blev købt både sort og gammelrosa. Disse skal efter planen omsættes til sjaler.



Er startet på endnu et Kiri Sjal og det tegner godt. Det er bare lækkert garn.


Jeg har dog fået lidt af pindende her inden jul. En julegave skulle nemlig være færdig og jeg nåede det lige i sidste øjeblik. Men det må blive et andet indlæg. Nu kalder bøgerne til en lille times ekstra læsning her til aften og der skal jo også være tid til et par pinde eller to.