søndag den 19. februar 2012

Camomille

Efter at Camomille har ligget stille et laaangt stykke tid, besluttede jeg mig for, at nu var tiden inde til at trevle det op eller få det færdigt.

Da jeg fik kigget nærmere på det og målt lidt her og der besluttede jeg, at det jeg havde lavet på midterstykket måtte være nok.


Jeg er derfor gået igang med kanten. Er spændt på det færdige resultat. Håber det bliver ok, selvom det ikke er så stort.

søndag den 5. februar 2012

No. 4

Pindene har holdt pause de sidste dage. I går blev der dog slået op til No. 4 af Birgitte Hygum, selvom der er masser af ufoer i kurven.

Havde egentligt købt Geilsk uld til et topstykke men besluttede i stedet at slå op til no. 4 i stedet, da jeg har gang i et topstykke i forvejen.

torsdag den 2. februar 2012

Swallowtail

er endelig færdig. Pindene har holdt lidt pause nogle dage, men nu er sjalet endeligt færdig.




Det er ikke det nemmeste at tage billeder af sort. Man kan ikke rigtig se perlerne.

Jeg havde lidt problemer til sidst. Jeg troede, at det var en hæklenål i 0,5 jeg havde men det viste sig, at det var strørrelse 1. Jeg kunne dog alligevel bruge den til størstedelen af perlerne. Det var først den sidste omgang, jeg fik problemer, for der havde jeg ikke flere perler, som passede med nålen. Så den omgang tog lidt tid.

Fakta:
Swallowtail by Evelyn A Clark
Kid Silk fra Drops, der blev brugt ca. 61 gr.
Pind 3,75 og pind 4,5 til aflukning
Mål før blokning: 150/52
Mål efter blokning: 172/72
Antal perler i alt 561 størrelse 6/0 - det passede fint med de tre dåser jeg købte. Der er en lille smule tilbage.
Antal perler til Budding lace: 405
Antal perler til peaked lace: 156

onsdag den 25. januar 2012

Endelig

er de nye perler til det sorte sjal kommet.
Lidt svært at gengive farven rigtig. Har bestilt i size 6 og størrelsen er perfekt til min lille hæklenål i str. 0,5.
Jeg fik også bestilt nogle grå perler.

Bestemt ikke sidste gang, at jeg bestiller hos robins-beads

søndag den 22. januar 2012

En par omgange

Mission Impossible, startende med håndboldkampen, var hvad der skulle til, for at få de 19 omgange af Budding Lace på sjalet færdig.

Kampen var nu godt nok for spændende til sidst, så pindende måtte have en pause den sidste halvleg.

Nu må sjalet dog ligge stille indtil videre. Jeg mangler nemlig perler,som endnu ikke er kommet.

Jeg hader alle de nups, som skal strikkes, så jeg har i stedet besluttet at bruge perler. Har fået bestilt nogle hos Robins-Beads.



Håber snart de lander i postkassen. Er lidt spændt på, hvordan de ser ud.

fredag den 20. januar 2012

Jeg tog en chance

og slog op til Swallowtail Lace sjal af Evelyn Clark Designs mens der var håndboldkamp i går. Det gik godt uden nogen fejl, altså med strikketøjet. Håndboldkampen er vist en anden sag :-(


Har tidligere lavet to sjaler men aldrig et til mig selv, så nu synes jeg at det var på tide. Der strikkes i sort Kid Silk fra Drops på pind 3,75.

Det er med at holde tungen lige i munden, når der strikkes med sort. Det er godt nok svært at se, hvad man laver, når der strikkes om aftenen.

Jeg har tænkt at lave 19 rep af Budding Lace stykket, som jeg har gjort på de tidligere sjaler. Har i tidernes morgen fundet nedenstående hjælp til sjalet. Kan dog ikke lige huske, hvor jeg har det fra. Nok fra en eller anden engelsk blog. Det er rigtig god hjælp, hvis man ønsker at gøre sjalet større.


Antal rep af Budding Lace: 9 - 14 - 19- 24- 29 -34
Antal masker efter Budding Lace: 135 - 195 - 255 - 315 - 375 - 435
Antal masker efter Lilly Border #1: 159 - 219 - 279 - 339 - 399 - 459
Antal masker efter Lilly Border #2: 179 - 239 - 299 - 359 - 419 - 479
Gentag rk 1 & 2 to gange i Peaked Lace Edging: Ja - Nej - Ja - Nej - Ja - Nej
Antal masker før starten på rk 3 i Peaked Lace Edging: 187 - 183 -307 - 303 - 427 - 423
Antal masker efter Peaked Lace Edging: 203 - 259 - 323 - 379 - 443 - 499
Antal masker til aflukning: 253 - 323 - 403- 473 - 553 - 623