torsdag den 25. februar 2010

Kender du det

når man bare ikke kan få en sang ud af hovedet.

"...Tell me is it just a dream, when I come home at night, somebody´s  watching me, who´s playing tricks on me"

Er ikke lige Michael Jackson fan hmm er det egentlig ham eller var det Rockwell.

Anyway underligt at sangen bliver ved med at poppe op eller er det..........  

mandag den 22. februar 2010

Hvor er jeg bare træt

af det vejr.  Jeg undres over de udtalelser, der er kommet om, at der ikke er så mange vinterdepressioner i år pga. at det har sneet så meget og det derfor er lyst.

Det har ikke virket på mig. Tværtimod.  Jeg er bare mega træt af det vejr.  Det er koldt og trist og jeg hader at køre bil, når det sner. 

Jeg savner, at kunne komme i kolonihaven.  Sidst jeg var derude var det en kamp bare at komme ind ad lågen. For ikke at tale om min terrasse.  Den er bare helt forsvundet.

lørdag den 20. februar 2010

På natbordet

Der læses i øjeblikket.  Meget opmuntrende og inspirerende beretninger fra det virkelige liv.


torsdag den 18. februar 2010

Så lykkes det

endelig at få noget færdigt.

Det har jo kriblet lidt, for at få noget færdigt på min strikkemaskine.  Der er blevet regnet og lavet prøvestrikninger i en uendelighed. Nu lykkes det så endeligt, at få strikket noget brugbart på maskinen.

Jeg valgte en tunika fra Sandnes med et bærestykke i mønsterstrik.  Garnet blev købt i fredags og så har der ellers været fart på her i weekenden.  Opskriften siger SISU fra Sandness men jeg valgte Lanett og så et multifarvet Mini palett til det mønsterstrikkede stykke.


Jeg strikkede for- og bagstykke på strikkemaskine og valgte et af de indbyggede hulmønstere.  Det går hurtigt men hold op, hvor kan det også drille, så helt nemt er det ikke.

Siderne blev herefter syet sammen på symaskine.  Prøvede først at sy siderne pænt sammen i hånden men altså, det var sgu ikke lige til, når garnet er sort.  Kunne ikke se maskerne ordentligt, så det havde jeg ikke tålmodighed til.

Bærestykket blev herefter strikket i hånden.


Det gik fint helt fint indtil jeg prøvede blusen.  Jeg skulle jo lige checke, hvordan pasformen var.

Suk den var bare alt for lille.  Spørg lige om jeg var grædefærdig.  Jeg synes bare, at jeg havde været så omhyggelig med min strikkeprøve på maskinen men alligevel sad den alt for stramt.

Nå men jeg besluttede for at få strikket den færdig. 

Nu har den i dag fået en tur i vaskemaskinen og med et snuptag passer blusen bare perfekt efter at være trukket i facon.  Hvor er jeg glad for, at jeg ikke gav op.


mandag den 8. februar 2010

Sådan

skal det gøres!

Mine forældre har for et lille års tid siden købt et sofaarrangement i læder - mega dyrt og absolut ikke Ikea stil.  Den ene sofa havde dog fået nogle mærkelige hvide striber i læderet, hvorfor de reklamerede over det.

Både sælger og en repræsentant var ude for at se sofaen i december men i fredags ringede sælgeren og sagde at de havde haft en "uvildig" ekspert til at kigge på sagen og efter dennes vurdering, var der ikke noget galt med læderet.

De mente derfor, at det måtte være noget udefrakommende, der var skyld i misfarvningen. Hallo altså sofaen er blevet brugt til at sidde i. Er det ikke det man bruger den til eller hvad?  Ja jeg spørger bare.  Det er jo ikke fordi mine forældre render og hopper rundt i deres møbler.

Nå men anyway. Sælger tilbød at de kunne slippe med at betale 1.000 kr. for at få ombetrukket de steder, hvor der var misfarvning/mærker!

WHAT!  Hvilken planet er han lige faldet ned fra. Jeg skulle hilse og sige, at mor her røg lige op i det røde felt.

Mandagen formiddag ringede jeg så til sælgeren og oplyste, at det kunne der ikke være tale om.

Der var gjort rettiddig indsigelse efter købelovens bestemmelser over en mangel ved den vare han har solgt.  Så skal vi skal da for søren ikke også selv betale for at få manglen udbedret, og så er jeg i øvrigt ligeglad med hvor stort eller lille et beløb, det vil koste.

Sælger var imidlertid hverken til at hugge eller stikke i, så denne fik lige oplyst, at han godt kunne se frem til  posten i morgen, for der ville være et lille brev til ham om, at sagen vil blive klaget til forbrugerklagenævnet.

Surprise surprise.  Da jeg kom op til de gamle her i eftermiddags, fik de en opringning af sælger mens jeg var der og denne har ombestemt sig pga. den dårlige reklame, han ellers vil få.

Sådan!  Der er ikke nogen, der skal løbe om hjørner med os!

søndag den 7. februar 2010

The Secret

Det er efterhånden lang tid, at tingene bare ikke har "kørt" for mig og energi niveauet og humøret ryger til stadighed længere og længere ned til trods for, at jeg ikke troede, det var muligt.

Jeg fik i går, det nye medlemsblad fra Psyke og Sjæl og inspireret af månedens bog "Loven om tiltrækning - i det virkelige liv" fandt jeg denne frem fra boghylden


Jeg fik læst bogen igennem endnu engang og det var da godt, at få en lille reminder.

Jeg er jo i bund og grund godt klar over, at der er mig selv og mine tanker, der trækker den forkerte vej.

Citat:
"Hemmeligheden er loven om tiltræning!

Alt, hvad der kommer ind i dit liv, tiltrækker du ind i dit liv. Og det bliver tiltrukket til dig i kraft af de billeder, du har i sindet. Det drejer sig om, hvad du tænker. Uanset hvad der foregår i dit sind, er det noget du tiltrækker"

En anden god bog fra boghylden er denne her



Som det kan ses, er den godt slidt og den er også brugt mange gange.  Og det virker skulle jeg hilse og sige.  Jeg fik min dejlige kolonihave på den måde. 

Hun er da godt skør tænker du nok.  Meen det er altså rigtigt.

Jeg ville så gerne have en kolonihave men de var alle så dyre og der skulle lægges rigtig mange penge under bordet for at købe en sådan og det er jeg (læs: min økonomi) stærkt imod.

Jeg var ude og se på rigtig mange huse og det var nogle helt vilde priser de ville have for noget rigtigt gammelt noget. 

Jeg besluttede mig derfor for at prøve bogens teknikker af og skrev en seddel, hvor jeg bestilte det helt rigtige kolonihavehus, til den rigtige pris, uden betaling af penge under bordet og så satte jeg en leveringsdato på.  Jeg ville jo gerne have den inden sommeren for alvor kom.

Derefter tog jeg det stille og roligt, idet jeg viste at jeg ville få min bestilling opfyldt.  Jeg fortsatte selvfølgelig med at kigge på huse.

Og hvad skete der - min bestilling blev "leveret" til tiden og jeg betalte ikke så meget som en krone under bordet, kun det huset var vurderet til.  Jeg fik huset i maj, så jeg må sige at jeg var ret imponeret.

Hmm det var godt lige at få genopfrisket det igen.  Jeg tror jeg det næste stykke tid, vil sørge for kun at tænke positive tanker - måske få skrevet en ny bestillingsseddel

Min bestillingsseddel:

Jeg vil gerne bestille........

Næe nej det tror jeg nu, at jeg holder for mig selv ;-)



fredag den 5. februar 2010

Øv

Møj uge siger jeg bare.  Har ligget brak med en killer hovedpine.  Hovedpinen ulmer stadig men er gudskelov på retræte men det tager godt nok på krafterne.



Min strik funker bare heller ikke i øjeblikket.  Min sandnes tunika blev næsten færdig sidste weekend, men en prøvning viste at bærestykket bare var alt for stort, ligesom jeg heller ikke var tilfreds med udseende af mit strik.  Så der blev pillet op ned til mønsterstrikket.  Fik derefter en genial ide, hvorfor ikke lave det kedelige på strikkemaskinen.

Tju hej hvor det gik men heller ikke det blev godt.  Synes ikke at jeg kunne få siderne syet pænt sammen og det så også underligt ud, for jeg havde beholdt det mønsterstrikkede nederst, så det spillede bare ikke.

Så jeg må bare på den igen og så lige være mere omhyggelig og ikke strikke så hurtig.

Er dog lidt pas på det, så måske bliver det liljesjalet, det står for tur i weekenden.