Viser opslag med etiketten Christel Seyfarth. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Christel Seyfarth. Vis alle opslag

lørdag den 12. november 2011

Og så gik der igen lige pludselig en måned eller to

inden der blev tid til at komme forbi bloggen. Som tiden flyver afsted.

Føste step i forbindelse med min afsluttende hovedopgave er overstået, så nu kan jeg "puste" lidt ud. Men også kun lidt.

Der kom desværre en ny regering i vejen, som har planlagt ændringer. Ændringer i forbindelse med finansloven, som desværre betyder, at det jeg havde planlagt at skrive om i min hovedopgave, måske helt bortfalder. Det er bare sur røv. Så nu må jeg i tænkeboks med, hvordan jeg lige kringler den.

Nå men jeg fik jo lidt ondt af mig selv, så jeg besluttede mig for at forkæle mig selv lidt.

Altså det er jo lidt pinligt men her er de sidste dages høst


Først lidt fra garnudsalg. Er stolt af, at jeg beherskede mig og kun købte lidt supplerende farver til lageret. Tror egentlig ikke, at jeg har fået vist alt det frem, jeg har fået købt igennem året. Men det er måske meget godt.

Værre gik det dog hos Anita Garn på Frederikssundsvej. Har aldrig været der før. Men sikke en dejlig butik. Der var Drops garner i lange baner.


Jeg fik købt ind til fem sjaler. Der er planlagt tre sjaler  i BabyAlpaca Silk, et sjal  i Baby Marino og et sjal i Lace.  De to af sjalerne er planlagt som julegave. Nå ja så fik jeg jo også lige købt knapper til min Drops tunika. Den ligger og venter på, at jeg får det sidste færdigt.

Jeg er startet på sjalet Ulmus af Kristen Kapur i BabyAlpaca Silk. Farverne er brun og blå og det bliver bare så fedt. Garnet er så lækkert og blødt og designet er også lige i skabet. Glæder mig til, at det bliver færdigt.



Fuglesjalet holder pause i øjeblikket. Kornblomst vil jeg starte forfra med, da lageret er udvidet med flere farver, jeg gerne vil have med i sjalet. Jeg var ikke kommet så langt, så pyt med det.

Var ellers til foredag med Christel Seyfarth i Uldstedet i Lyngby sidste weekend. Det var da såmænd ok omend jeg synes, at det er lidt dyrt at betale 175 kr. for at sidde i en kold kælder og høre et foredrag. Men det var nu meget sjovt, at se alle hendes modeller.






Blev lidt vild med den nye farvekombination, hun har lavet til kornblomstsjalet.



lørdag den 30. juli 2011

Lidt sker der da :-)

P1000508

P1000506

P1000505

Nå ja og så blev lageret udvidet igen igen. 

P1000503

fredag den 3. juni 2011

Så prøver vi endnu engang.......

Har lige fået total " fed" ipad og tænkte i går at nu vil jeg poste et indlæg. Men for dælen da, det var ikke ligetil.

Kunne hverken sætte billeder ind og det kørte meget tungt. Nu har jeg så downloadet en app, så nu får vi se om det lykkes.

Der er lidt "stille" i øjeblikket. Der er strikkekrise. Der er blevet lavet prøver i en uendelighed til fuglesjalet. Kald det bare overspringshandlinger, for jeg kan ikke lige tage mig sammen, til at få lavet det det sidste på liljesjalet. Nå men anyway faktum er imidlertid, at jeg ikke få de indkøbte farver til fuglesjalet til at "spille sammen"


Så mon ikke der må en tur til igen hos den "lokale" garnpusher. Jeg tror det. Fuglesjalet ligger derfor stille indtil videre. Ikke så dårligt endda, for jeg fik så i stedet taget mig sammen til at få arbejdet videre på liljesjalet. 5 pinde blev det til, så nu mangler der kun.........45!

lørdag den 14. maj 2011

Ja ja man har vel en mening indtil man får en ny

Det var jo egentlig min mening, at lageret ikke skulle udvides før tidligst i august. Men nu fik jeg jo Mermaiden færdig og så synes jeg jo lige, at jeg fortjente at få lidt nyt :-) Og så har jeg jo også lidt ondt af mig selv, da den nu står på hård eksamenslæsning den næste uges tid.

Lageret er derfor blevet udvidet med en god portion Supersoft fra J C Rennie


Garnet skal bruges til et sjal a la Seyfarth - Fuglesjalet.

Jeg kan rigtig godt lide lilje sjalet og kornblomst sjalet, som jeg har købt som et kit men jeg synes bare ikke, at tingene hænger sammen. Der er for meget business over det hele, når jeg regner det hele efter.

Garnet til lilje og kornblomstsjalet har jeg fundet ud af, er fra J C Rennie i Skotland. Jeg har derfor været på "jagt" efter et sted her i hovedstaden, som sælger dette garn. Og sørme om jeg ikke har fundet et sted på Frederiksberg. Prisen er en helt helt anden. 35 kr. pr. 50 gr. mod 50 kr., som jeg har regnet ud at lilje og kornblomstsjalet har kostet. Det er en besparelse på 30%!  Dertil skal lægges udgift til opskrift på 300 kr., hvis jeg havde købt et samlet kit til fuglesjalet.

Mønsteret til fuglesjalet er et gammelt traditionelt færøsk mønster og jeg har fundet det i bogen Knitting in America af Sarah Sweet, som jeg har lånt på biblioteket.

Regnestykket ser derfor således ud for et stk. fuglesjal:
850 gr. garn i alt 595 kr, mønster kr. 0 besparelse ialt 555 kr. svarende til 48%!

Den tror jeg lige, at jeg lader stå et øjeblik....... 48%

lørdag den 7. maj 2011

Liljesjal update

Har endelig fået den øverste kant færdig


Fik syet ned gennem midtermaskerne



Fik klippet op og det gik fint uden problemer



Har nu samlet over 400 masker op på hver sin side. Damm det er mange. Så nu er det bare med at få kridtet skoene og komme igang med det sidste :-)

søndag den 20. februar 2011

Liljesjal update

Det er et stykke tid siden, at jeg har fået strikket på det. Som det kan ses, er jeg i gang med den sidste del på den øverste kant.  Herefter skal jeg til det knap så spændende, nemlig at klippe det op, så jeg kan få lavet den sidste lange kant. Det bliver lidt spændende.........

Jeg har ikke lige besluttet mig for, om jeg syer en kant hele vejen ned eller om jeg hækler en kant, inden jeg klipper.

Farverne på det øverste billede er de mest rigtige.


liljesjal3 19-2
liljesjal2 19-2
liljesjal 1 19-2

lørdag den 22. januar 2011

Lidt strikke nyt

Topstykke fra Geilsk, blev færdig i julen. Der er lavet lidt ændringer i forhold til originalen. Jeg har bla. ikke lavet puf ærmer og udtagningerne er færre i starten.

Resultatet er blevet meget mere anvendeligt end den allerførste, jeg lavede i grå.  Den blev alt for stor og puf ærmerne gjorde, at udskæringen var alt for nedringet og den virkede derfor alt for lang. Jeg fik derfor aldrig brugt den.

FØR ændring:
Topstykke2

Jeg har derfor klippet ærmerne op og klippet en del af, så udskæringen og længde nu er perfekt.

EFTER ændring:
topstykke ændret

Liljesjalet skrider langsomt men sikkert frem. Jeg er nu nået til toppen og det tager laaaaang tid. En runde er oppe på 1/2 time.

liljesjal 2 22 jan 2011
liljesjal 3 22 jan 2011

Kanten gør sjalet mere interessant men men men. Jeg tror ikke, at jeg har nok garn af det mørke/sorte.

Der var 3 nøgler med og jeg har nu brugt 1 nøgle til den øverste kant med mønsterfarven og jeg skal nu til at lave den lyse bundfarve. Dernæst skal jeg klippe op og lave de andre kanter og jeg kan dårligt tænke mig til, at der er nok mørk/sort farve. Men nu får vi se. Jeg venter lidt med at skrive til Seyfarth, til jeg er kommet lidt længere og kan se, hvor meget jeg kommer til at mangle.

Kornblomstsjalet holder lidt hvile pause i øjeblikket. Men jeg er "kommet til" at købe garn til endnu et mønsterstrikket sjal.

Det er Thistle sjalet (Ravelry link)    http://pinnehobby.blogspot.com/p/mnstrene-mine.html. Garnet er Kauni i farve EG og EJ. Jeg har valgt den mørke EG til bundfarve og den lyse EJ til mønsteret.

Thisle sjal 1 22 jan 2011
Thisle sjal 2 22 jan 2011

Det er nu ganske sjovt det mønsterstrik, så jeg kunne ikke lade være med at starte på Thistle sjalet. Det gør det nu også sjovere, at det er lykkes mig at finde ud af at strikke vrangpinde, uden at det tager en evighed. Jeg fandt faktisk en video fra dropsdesign, som viste hvordan man gør, så nu går det bare der ud af. Nå ja så hurtig, som det nu engang kan med mønsterstrik :-)

søndag den 12. september 2010

Ny start.........

Der er lang tid siden jeg har været forbi.  Har ikke haft energi eller lyst og for at det ikke skal være løgn, så er der igen optræk til endnu en gang halsbetændelse.  Det er ikke engang 14 dage siden, jeg har været syg.  Det er for meget af det gode.

Jeg har bare ikke tid til at være syg med en uge, der byder på kursus og møder for ikke at tale om det glasperlekursus, jeg skal på i weekenden og som jeg har glædet mig til i lang tid.

Det hele er godt nok lidt træls i øjeblikket, både med et ene og det andet.

Lidt strik her efter sommerferien er det dog blevet til.

Mit liljesjal skrider stille og roligt frem. Jeg valgte i første omgang at strikke på pind 3 i stedet for pind 3 1/2 med det resultat, at jeg synes at sjalet bliver for lille.  Jeg har derfor valgt, at strikke yderlig en række liljer og så håber jeg blot, at jeg har garn nok.  Jeg mangler nu kun små 20 pinde, før jeg kan begynde på kanten.  Men hver pind tager i gennemsnit 1/2 time, så der er laaaang vej endnu.  Jeg gruer for kanten, den kommer til at tage en evighed.


liljesjal sep

For at det hele nu ikke skal være for kedeligt, så er jeg startet op på et nyt sjal af Christel Seyfarth.  Det er kornblomstsjalet.  kornblomst 2

Jeg er vild med de blå farver.   Kornblomst 1

Er endnu ikke kommet så langt, men det er en god afveksling med liljesjalet, for det går jo lidt hurtigere her i starten af sjalet.

kornblomst 3

søndag den 13. juni 2010

Lidt nyt


Det er ikke særlig tit at jeg kommer forbi, men dagene går bare så hurtigt. Weekenderne bliver brugt i kolonihaven og ja hverdagene synes også bare at flyve afsted. Men sådan er det jo, når man er i hyggeligt og dejligt selskab, så flyver tiden afsted.

Det har dog ikke rigtig været kolonihavevejr i denne weekend, så det blev kun til et lille besøg for at checke at alt står vel til og for at plante min hortensia, som jeg har fået af en rigtig sød kollega, som tak for min hjælp.

Der bliver dog tid til lidt strik ind imellem. Der er stadig gang i Seyfarth liljesjalet, mangler vel omkring 1 1/2 lilje før jeg kan begynde på kanten.



Men jeg må indrømme at jeg er gået lidt "død" i sjalet, så jeg har fået startet endnu et lille projekt op nemlig denne her fra Sandness



Jeg har valgt min absolut ynglingsfarve lyseblå og det er meningen at den skal være længere end modellen og ærmerne havde jeg også tænkt mig at strikke lidt længere. 



onsdag den 27. januar 2010

I did it again

altså kom til at overbelaste dankortet. Jeg tror at det er pga. mit stress, at jeg hele tiden finder på nye strikkeprojekter for strik er jo genialt til at koble af med. Når jeg sidder med et strikketøj i hånden har jeg fundet ud af, at jeg er  fuldt koncenteret om kun det og de andre tanker, der normalt myldrer rundt i hovedet får holdt en pause.

Nå men dankortet blev som sagt luftet igen i mandags og det blev denne model

Tunika 1

Startede mandag aften og er da nået et godt stykke.  Det er ret sjovt, for lige så svært det er at få mønsterstrikket på mit Seyfarth sjal til at se pænt ud, lige så nemt er det gået med dette her. Det ser meget pænere ud end på sjalet. Gad vide om det har noget at gøre med garnet man strikker med!

Tunika 2

Farverne er ikke lige nemme at gengive, når det er så mørkt i vejret. Den lilla er lidt mørkere.

Tunika 3

Men nu er det ikke fordi, at jeg har lagt liljesjalet helt i bero. Der blev både rullet nye garnruller og der blev strikket til den helt store guldmedalje i weekenden, så jeg har rundet de 5 rækker liljer  yeahh

Liljesjal 5

torsdag den 21. januar 2010

Ups - fik lige svinget dankortet igen

Pu ha. Januar har ikke været for god  for mit dankort  :-(   meen jeg måtte altså eje denne:

P1000084

Kunne rigtig godt tænke mig at lave viften, synes den er mega fed.  Tænker lidt om jeg måske skulle lave den til min mor i fødselsdagsgave.  Jeg synes nu bare, at den er lidt kort i det men jeg kan ikke rigtig overskue, om det er muligt at lave den længere - tænke tænke

P1000085

Ellers går det stille og roligt fremad med min sjal.  Fik ikke strikket så meget i weekenden. Men jeg er da allerede snart oppe på 4 liljer.  Det kan godt mærkes, at  "runderne" bliver længere og længere, men jeg gruer nu mere for kanten, det bliver da et sejt træk, at komme igennem.

P1000083

Åhh hvad opdager jeg så lige i dag - der er udsalg på Drops Silke-Alpaca



lørdag den 16. januar 2010

Liljesjal af Christel Seyfarth

Jeg har fået startet et nyt projekt op her i det nye år.  Efter at have set portrætudsendelsen om Christel Seyfarth og alle de flotte projekter som ligger på Ravelry, så kriblede det bare for at lave et sjal.  Jeg var meget i tvivl om, hvad jeg skulle vælge og det endte med at valget stod mellem et Maltsersjal og hendes nye liljesjal, som blev vist i udsendelsen.


Jeg endte med liljesjalet.   Fik ringet til Christel og dagen efter stod posten med pakken.  Det må da siges at være hurtig levering.  Farvene var dog ikke lige det jeg regnede med. Bundfarverne så meget lysere ud på hjemmesiden.  Men nu får vi se, hvordan det bliver, når sjalet bliver færdig.

Jeg havde læst de forskellige forslag til hvordan man rullede garnet op, så jeg tog bare en hurtig beslutning, fik valgt en rækkefølge til at starte med og så var det ellers bare at gå i gang.  Jeg slog en knude ved farveskift.


Det er første gang jeg prøver flerfarvestrik, så jeg har haft min problemer.  Hold op hvor har jeg måtte trævle op flere gange. Jeg fik strammet garnet alt for meget bag på, så det så ikke kønt ud.

Jeg besluttede derfor at starte på rundpind med det samme da jeg jo alligevel skal klippe sjalet op.  Det blev meget bedre, dog er jeg ikke helt tilfreds med, hvordan det ser ud.  Men nu gider jeg ikke trævle op mere, nu må det bare blive som det bliver og så får jeg se hvordan det ender ud, når sjalet er færdigt.