Viser opslag med etiketten Hanne Falkenberg. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hanne Falkenberg. Vis alle opslag

søndag den 10. april 2011

En dejlig søndag....

hvor det gode vejr er nydt i kolonihaven for første gang i år. Der blev revet blade sammen og luget lidt. Man skal jo starte stille og roligt op ;-)  så der blev bestemt også tid til at nyde det flotte vejr.

Der ud over blev der forberedt til det pilehegn, jeg skal have op.  Desværre har jeg en nabo, som er blevet fuldstændig "skør".  Hun har ødelagt hækken ind til mig, ved at klippe stammen helt fri for sideskud mm.  Det har nu resulteret i kæmpehuller i vores hæk.

Desværre er det nu andet år i træk, at hun gør det og trods klager til bestyrelsen (som ikke gør noget som helst suk) forsætter hun hvert år.  Jeg har derfor taget konsekvensen og købt pilehegn, som jeg så vil sætte op af hækken.


Ja som det kan ses på billedet er der et kæmpehul ud til stien. Hun har været så fræk, at klippe hækken inde på min del. Og det ser desværre ud til at hun fortsætter hele vejen ned til bunden af haven. Jeg gruer for, hvordan hækken bliver ødelagt i år. Men der er jo ikke andet for, at så må jeg sætte pilehegn hele vejen ned. Det er bare træls.

Hendes egen hæk ser frygtelig ud. Hun klipper og klipper den hvert år ind til stammen, så det er vel kun et spørgsmål om tid før den går ud. Jeg må blot konstatere, at hun er uden for pædagogisk rækkevidde. Et lille eksempel på hendes egen hæk:



På strikkefronten er der sket en lille smule. Mermaid nærmer sig sin afslutning. Begge ærmer er færdige og er syet på. Nu er jeg igang med at gøre kraven færdig og så mangler jeg kun at lave kanterne på ærmerne og kraven. Nå ja og så hæfte ender. Der er er godt nok mange....

søndag den 20. marts 2011

Mermaid update

En lille update på Mermaid. Det bliver stadig strikket :-)

Jeg har fået syet skulderen sammen og samlet alle maskerne hele vejen rundt. Herefter er der strikket krave ud i et. Nu ligger dette lidt stille, indtil jeg er helt færdig med ærmerne, så jeg kan se hvor meget sort der er tilbage. Jeg har nemlig planer om at lave kraven større.

P1000427

Det ene ærme er også færdigt, så nu er der ikke langt igen :-)

P1000431

lørdag den 19. februar 2011

Mermaid update

 Har været rigtig dårlig de sidste par dage, så Mermaiden har ligget stille.






Jeg havde forventet, at jeg var nået helt om til højre forstykke men jeg mangler stadig en kile og lidt til.  Det er bare ikke lige et stykke strikketøj, man kan sidde med, når man ikke er frisk.  Jeg fik derfor slået op til Camomille. Det er ganske ukompliceret og lige ud af landevejen.


Heldigvis går det bedre i dag, så jeg håber at Mermaiden kan få lidt opmærsomhed igen.

søndag den 13. februar 2011

Hygge

må der til.
Søndag eftermiddag står derfor på ren hygge med Mads Skjern og co og selvfølgelig strik :-)


Det er ren nostalgi og bringer dejlige minder frem om de gode stunder jeg har haft med mine kære, der ikke mere er til.

lørdag den 12. februar 2011

Må snart til at passe lidt på....

Fik lyst til at strikke Camomille af Helga Isager, så der blev købt ind i dag. Isager Tvinni tweed og Alpaca og så kom der selvfølgelig lidt ekstra i kurven.


Er nået lidt videre med Mermaid, så nu varer det ikke længe før jeg er nået til midten af ryggen.


Det er snart lidt svært at overskue alt det jeg har i gang. Så nu må jeg se, om jeg kan lade være med at starte på Camomille før Mermaid er færdig.

Igangværende projekter, som er på pindende lige nu:
  • Mermaid af Falkenberg
  • Diva af Falkenberg (er efterhånden et par år gammel - burde se at få den færdig)
  • Liljesjal af Seyfarth
  • Kornblomstsjal af Seyfarth
  • Tunika fra sandness (mangler faktisk kun bærestykket)
  • Woodland stola.
Thisle sjalet er droppet for nu. Jeg synes at dobbeltstrik i Kauni blev alt for tykt. Så det projekt er skrinlagt.

Men 6 igangværende projekter på pindende. Det er vel ikke så galt. Jeg troede egentlig det var meget værre. Det kunne være at jeg skulle vinde det det nyindkøbte garn op i nøgler, så det var parat, hvis nu jeg pludselig får en uimodståelig trang til at starte på Camomille alligevel.


søndag den 6. februar 2011

Mermaid #1

Så er der slået op.
Fik lavet strikkeprøve, som viste at jeg skulle ned på en pind 2 1/2 men jeg synes godt nok, det ser småt ud. Men nu prøver jeg lige at strikke et stykke og så må der måles efter.

Jeg fandt ud af hvordan jeg skal starte, så jeg ikke behøver at sy kraven sammen :-) Skal til den første kile og der er godt nok meget der skal holdes styr på.






Jeg besluttede mig for at lavet et usynligt opslag med luftmasker efter denne vejledning fra  drops.

onsdag den 2. februar 2011

Mermaid

Så kom kittet hjem :-)
Mermaid kit
Indholder:
ca. 344 gram sort, ca. 106 gram grå og ca. 99 gram cyklamen

Så nu skal der gang i strikkeprøven.

Har besluttet at droppe rouleau kanten til at starte med og istedet starte med en provisional cast on. Kan ikke lige pt. overskue, hvor i mønsteret jeg skal starte, hvis jeg skal undgå at skulle sy kraven sammen, så jeg starter nok direkte efter cast on.

tirsdag den 1. februar 2011

Så er der bestilt nyt

til pindende.
(billede lånt hos Hanne Falkenberg - knit.dk)

Skal bruges til fødselsdagsgave i maj, så det var vist på tide, at jeg fik bestilt kittet.

tirsdag den 21. oktober 2008

Diva - Topstykke Geil

Ja så måtte jeg gøre det. Jeg fik trævlet divaen op. Da jeg forlængede striberne fik jeg ikke lige læst opskriften ordentligt igennem. For ved sidestykkerne tages der også ud i siden på en del af pindende, så det kom slet ikke til at passe med det ekstra stykke jeg fik strikket.

Men pyt med det - jeg synes også at den var lidt lille selvom jeg strikkede str. L. Så nu er jeg gået igang med den igen men på en større pind. Se se nu bliver det spændende, hvordan det så bliver.

Det er ellers et rigtigt godt fjernsynsprojekt, når først man kommer ind i opskriften.

Jeg gik ellers også så småt igang med topstykket fra Geilsk. Garnet er bare lækkert. Fik det for en uge siden og selvom jeg har gang i Diva, måtte jeg bare begynde på den. Men hold op en opskrift - den er jo ikke lige umiddelbart til at forstå, for en nybegynder som mig.

Det er utroligt at man ikke kan skrive opskrifter lidt bedre, så alle har en chance for at følge med.

Der var for mange fejl på det første stykke jeg fik lavet, så det blev pillet op igen. Nu får vi se, hvornår jeg får modet til at gå igang igen. Jeg tror at den opskrift skal læses mange gange før den bliver forståelig for mig.

Nu vil jeg lige flytte lidt rundt på støvet herhjemme og så vil jeg hen og hjælpe de "gamle" som er ved at sætte lejlighed i stand. Det er lige noget tapet vi skal have af. Ja man kan godt mærke at man ikke er 20 år længere. Er også lidt træt ovenpå alt, det jeg har nået i sommers i kolonihaven.

søndag den 19. oktober 2008

Diva - Hanne Falkenberg

Jeg er gået i gang med Diva fra Hanne Falkenberg. Måske lidt ambitiøst men jeg faldt over modellen på nettet og synes at den er rigtig fed.
Jeg har købt ekstra garn, idet modellen er meget kort, så jeg tænkte at jeg ville lave den længere. Det var dog lidt svært at overskue om det kunne lade sig gøre, uden af have set opskriften - men jeg tog chancen og fik bestilt ekstra garn til modellen.

Efter at have søgt noget råd hos de erfarne strikker på hobbynettet kom vi frem til at det burde kunne lade sige gøre, ved at strikke flere striber med udtagninger ved midtermasken og tilsvarende indtagning ved siden, så modellen ikke bliver større.





Jeg ved nu ikke rigtig, hvordan det bliver og om det lykkes. Jeg er nu nået til nakken og derefter skal jeg i gang med sidestykkerne og så får vi se, om det er lykkes eller om jeg skal til at trævle op. Jeg krydser fingre og håber. Jeg håber også at størrelsen passer mig. Jeg valgte her til sidst at strikke den den i str. L, da jeg synes at den så lidt lille ud. Det synes jeg nu stadigvæk, men jeg håber at når den er helt færdig at den passer.