onsdag den 23. februar 2011

Er lige blevet forelsket.......

i det nye design Vibe fra Else Schjellerup. Lige en tunika for mig. Nu må jeg se, om jeg kan holde dankortet i pungen. Det er jo blevet lidt "slidt" her i februar og januar :-)

Burde jo vente til jeg var færdig med de andre projekter........ tænke tænke.............

 Billede lånt hos sommerfuglen

tirsdag den 22. februar 2011

Strik eller lektielæsning eller.......

Hvorfor er det lige at jeg igen igen har meldt mig til skole. Jeg lærer det aldrig. Glemmer altid, hvor meget tid der går med lektielæsning og den dårlige samvittighed over ikke at få læst.

Gad vide om man kan læse og strikke samtidig.

mandag den 21. februar 2011

Ahh.......

Efter en dum mandag, er det bare skønt at komme hjem til en omgang med denne.

Den er rigtig god til ømme skuldre og ryg.  Har dog måtte holde en lille pause.  Det var ikke med min gode vilje, men altså det kan ikke anbefales at bruge den fire gange i træk samme dag. 

Blev nok lidt ivrig den dag jeg købte den ;-)


søndag den 20. februar 2011

Liljesjal update

Det er et stykke tid siden, at jeg har fået strikket på det. Som det kan ses, er jeg i gang med den sidste del på den øverste kant.  Herefter skal jeg til det knap så spændende, nemlig at klippe det op, så jeg kan få lavet den sidste lange kant. Det bliver lidt spændende.........

Jeg har ikke lige besluttet mig for, om jeg syer en kant hele vejen ned eller om jeg hækler en kant, inden jeg klipper.

Farverne på det øverste billede er de mest rigtige.


liljesjal3 19-2
liljesjal2 19-2
liljesjal 1 19-2

lørdag den 19. februar 2011

Mermaid update

 Har været rigtig dårlig de sidste par dage, så Mermaiden har ligget stille.






Jeg havde forventet, at jeg var nået helt om til højre forstykke men jeg mangler stadig en kile og lidt til.  Det er bare ikke lige et stykke strikketøj, man kan sidde med, når man ikke er frisk.  Jeg fik derfor slået op til Camomille. Det er ganske ukompliceret og lige ud af landevejen.


Heldigvis går det bedre i dag, så jeg håber at Mermaiden kan få lidt opmærsomhed igen.

søndag den 13. februar 2011

Hygge

må der til.
Søndag eftermiddag står derfor på ren hygge med Mads Skjern og co og selvfølgelig strik :-)


Det er ren nostalgi og bringer dejlige minder frem om de gode stunder jeg har haft med mine kære, der ikke mere er til.

lørdag den 12. februar 2011

Må snart til at passe lidt på....

Fik lyst til at strikke Camomille af Helga Isager, så der blev købt ind i dag. Isager Tvinni tweed og Alpaca og så kom der selvfølgelig lidt ekstra i kurven.


Er nået lidt videre med Mermaid, så nu varer det ikke længe før jeg er nået til midten af ryggen.


Det er snart lidt svært at overskue alt det jeg har i gang. Så nu må jeg se, om jeg kan lade være med at starte på Camomille før Mermaid er færdig.

Igangværende projekter, som er på pindende lige nu:
  • Mermaid af Falkenberg
  • Diva af Falkenberg (er efterhånden et par år gammel - burde se at få den færdig)
  • Liljesjal af Seyfarth
  • Kornblomstsjal af Seyfarth
  • Tunika fra sandness (mangler faktisk kun bærestykket)
  • Woodland stola.
Thisle sjalet er droppet for nu. Jeg synes at dobbeltstrik i Kauni blev alt for tykt. Så det projekt er skrinlagt.

Men 6 igangværende projekter på pindende. Det er vel ikke så galt. Jeg troede egentlig det var meget værre. Det kunne være at jeg skulle vinde det det nyindkøbte garn op i nøgler, så det var parat, hvis nu jeg pludselig får en uimodståelig trang til at starte på Camomille alligevel.


søndag den 6. februar 2011

Mermaid #1

Så er der slået op.
Fik lavet strikkeprøve, som viste at jeg skulle ned på en pind 2 1/2 men jeg synes godt nok, det ser småt ud. Men nu prøver jeg lige at strikke et stykke og så må der måles efter.

Jeg fandt ud af hvordan jeg skal starte, så jeg ikke behøver at sy kraven sammen :-) Skal til den første kile og der er godt nok meget der skal holdes styr på.






Jeg besluttede mig for at lavet et usynligt opslag med luftmasker efter denne vejledning fra  drops.

onsdag den 2. februar 2011

Mermaid

Så kom kittet hjem :-)
Mermaid kit
Indholder:
ca. 344 gram sort, ca. 106 gram grå og ca. 99 gram cyklamen

Så nu skal der gang i strikkeprøven.

Har besluttet at droppe rouleau kanten til at starte med og istedet starte med en provisional cast on. Kan ikke lige pt. overskue, hvor i mønsteret jeg skal starte, hvis jeg skal undgå at skulle sy kraven sammen, så jeg starter nok direkte efter cast on.

tirsdag den 1. februar 2011

Så er der bestilt nyt

til pindende.
(billede lånt hos Hanne Falkenberg - knit.dk)

Skal bruges til fødselsdagsgave i maj, så det var vist på tide, at jeg fik bestilt kittet.