tirsdag den 20. april 2010

Dejligt.....

lige at blive mindet om, at det forresten er lang tid siden at jeg har været på bloggen.

Er lige kommet hjem fra generalforsamling i vores boligforening.  Havde håbet på at vores forslag vedr. hundehold var gået igennem.  Men som forventet blev det forkastet med et stort flertal.

Ja så der bliver foreløbig kke nogen sød lille hundhvalp at nusse med eller holde mig varm.  Men så har jeg jo altid min "varmedunk", så helt galt kommer det nok ikke til at gå vel eller hvad?

Ellers er der ikke sket det helt "store". Ja altså på strikkefronten. Der er bare ikke energi til det i øjeblikket eller der er rettere sagt andre ting, der optager mig mere i øjeblikket.

Det er således ikke de store "armbevægelser", jeg har i øjeblikket, så bloggen kommer nok til at ligge stille for en stund.

mandag den 5. april 2010

Øv

Har lige været en tur i kolonihaven for at åbne for vandet.

Man er jo altid lidt spændt på om det går godt og om alt er som det skal være.  Men hvad opdager vi så, stophanen lukker ikke tæt.  Jeg har altid for vane at lukke for alt vandet, når jeg ikke er der.  Så det gjorde jeg selvfølgelig også i dag.  En pludselig indskydelse fik mig dog lige til at checke, om der var vand i hanen, efter at stophanen var lukket. Det var der - satan..... osse. Nu er det gået så godt de andre år øv.

Jeg håber, at det bare er en eller anden dum pakning, der er gået og krydser fingre for at der ikke sker yderligere, for jeg måtte jo bare lade tingene være for idag.

Jeg har siddet og kigget lidt billeder igennem. Det ærger mig lidt, at jeg ikke har fået taget så mange billeder af forvandlingen af huset. Specielt badeværelset er ikke til at kende. Men her kommer lidt billeder fra før og efter.






lørdag den 3. april 2010

Kolonihavetid

Ja så det det snart tid til kolonihaven igen.  Er så småt ved at komme igang.

Et nærmere eftersyn i påsken, viste at jeg havde haft ubudne gæster!  Tiden løber jo stærkt og der er mange ting, der skal laves, så jeg havde ikke lige fået dækket ordentlig af inde i et skab, hvor der der går et afløbsrør fra badeværelset og ned under huset.  Jeg havde en tæpperest liggende i skabet og der er åbenbart nogen, der har hygget sig med at bide det i stykker.  Forhåbentlig har de kun holdt sig til skabet.  Det er heldigvis ikke synlige tegn andre steder.

Jeg fik huset 16. maj 2007 og selvom jeg synes, at det ikke altid går lige så hurtig, som jeg kunne tænke mig, så har jeg, med stor hjælp fra min far, da alligevel fået lavet en masse på huset.  Jeg har her i påsken forsøgt at lave lidt status over, hvad der egentlig er lavet ved huset, siden jeg fik det.
  • Udskiftning af flere bundrammer pga. råd
  • Badeværelse revet helt ned. Støbt nyt gulv, nye gipsvægge, ny bruseniche og nyt muldtoilet.
  • Støbt gulv i det ene soveværelse
  • Sat nyt køkken op.
  • Alle vægge og lofter indvendig er malet hvide
  • Udvendig er hele beklædningen udskiftet med nye plader og ekstra isolering og hele huset er efterfølgende malet gråt
  • Nyt redskabsskur
  • Ny træterrasse.
  • Gravet faskine ned
  • Nye vinduer
  • Nyt tag
  • Ny overdækket terrasse
Nå ja og så fik jeg søsat et nyt projekt i sensommeren 2009.  Selvom jeg fik lavet ny overdækning af terrassen det første år jeg havde haven, så skal det laves om.  Der bliver rigtig rigtig varmt om sommeren, når solen står på og hvor har jeg fortrudt, at jeg ikke fik lagt en ordentlig overdækning på.  Så jeg har besluttet at det skal laves om, så der kommer en bedre overdækning, som kan holde varmen ude.  Og ja så fik jeg jo lige en god ide med at lukke terrassen af i den ene side med 3 små hvide vinduer og afdækning, så der bliver læ på terrassen. Så det bliver projektet for 2010.

Åh ja og til efteråret, skal vi have kloakering, så der bliver lige en terrasse, som skal pilles op igen, for afløbet fra køkken og bad går under den og det skal jeg på en eller anden måde have ført under huset og ud til stien!

Jeg kan godt grine lidt ind imellem.  Jeg købte haven for at have et fristed, hvor jeg kunne slappe af og stresse ned. Troede lige at et par bøtter maling var det der skulle til og så kunne jeg ellers slå "stængerne" op og slappe af.  Men jeg blev klogere og stakkels far!

Men som jeg prøver at overbevise ham om, så er det lige så meget for hans skyld, så han ikke skal gå og kukkelure derhjemme og kede sig, efter at han er blevet pensionist. Ved dog ikke lige, om han er heelt enig heri "LOL"