lørdag den 22. januar 2011

Lidt strikke nyt

Topstykke fra Geilsk, blev færdig i julen. Der er lavet lidt ændringer i forhold til originalen. Jeg har bla. ikke lavet puf ærmer og udtagningerne er færre i starten.

Resultatet er blevet meget mere anvendeligt end den allerførste, jeg lavede i grå.  Den blev alt for stor og puf ærmerne gjorde, at udskæringen var alt for nedringet og den virkede derfor alt for lang. Jeg fik derfor aldrig brugt den.

FØR ændring:
Topstykke2

Jeg har derfor klippet ærmerne op og klippet en del af, så udskæringen og længde nu er perfekt.

EFTER ændring:
topstykke ændret

Liljesjalet skrider langsomt men sikkert frem. Jeg er nu nået til toppen og det tager laaaaang tid. En runde er oppe på 1/2 time.

liljesjal 2 22 jan 2011
liljesjal 3 22 jan 2011

Kanten gør sjalet mere interessant men men men. Jeg tror ikke, at jeg har nok garn af det mørke/sorte.

Der var 3 nøgler med og jeg har nu brugt 1 nøgle til den øverste kant med mønsterfarven og jeg skal nu til at lave den lyse bundfarve. Dernæst skal jeg klippe op og lave de andre kanter og jeg kan dårligt tænke mig til, at der er nok mørk/sort farve. Men nu får vi se. Jeg venter lidt med at skrive til Seyfarth, til jeg er kommet lidt længere og kan se, hvor meget jeg kommer til at mangle.

Kornblomstsjalet holder lidt hvile pause i øjeblikket. Men jeg er "kommet til" at købe garn til endnu et mønsterstrikket sjal.

Det er Thistle sjalet (Ravelry link)    http://pinnehobby.blogspot.com/p/mnstrene-mine.html. Garnet er Kauni i farve EG og EJ. Jeg har valgt den mørke EG til bundfarve og den lyse EJ til mønsteret.

Thisle sjal 1 22 jan 2011
Thisle sjal 2 22 jan 2011

Det er nu ganske sjovt det mønsterstrik, så jeg kunne ikke lade være med at starte på Thistle sjalet. Det gør det nu også sjovere, at det er lykkes mig at finde ud af at strikke vrangpinde, uden at det tager en evighed. Jeg fandt faktisk en video fra dropsdesign, som viste hvordan man gør, så nu går det bare der ud af. Nå ja så hurtig, som det nu engang kan med mønsterstrik :-)

tirsdag den 28. december 2010

Tvunget fri

Det er nu ikke helt skidt, at have tvunget fri mellem jul og nytår.

Det giver tid til afslapning med både Topstykke fra Geilsk i bomuld og uld og Klovn.


Begge dele kan varmt anbefales, dog måske ikke på samme tid, da det er svært ikke at tabe masker, når der grines så meget :-)

onsdag den 22. december 2010

Så kom der noget af pindende

Herretur er endelig færdig, enderne er hæftet og den er blevet vasket og foræret væk til sin rette ejermand :-)

Jeg synes den har været interessant - opskriften har været velskrevet og den har været ligetil. Meen jeg havde kittet til størrelse large men jeg valgte kun at strikke medium og heldigvis for det. Der var kun lige nok garn til, at jeg kunne lukke det sidste ærme af. Min strikkefasthed var i orden og jeg strikkede den lige efter opskriften, hverken kortere eller længere og alligevel var der kun garn til størrelse medium!

P1000359
P1000361
P1000360

tirsdag den 21. september 2010

So many projects so little time.....

Vintertunika fra Sandnes - elsker bare farverne - det er lige mig

vintertunika

Woodland sjal - passer bare perfekt til vintertunikaen fra Sandnes og garnet er Sandnes Silk Mohair.  Det er bare så blødt og dejligt at røre ved.

sjal210910

Ja og så kom der lige en pakke ind af døren i dag. Hvor heldig kan man være.

Herretur

søndag den 12. september 2010

Ny start.........

Der er lang tid siden jeg har været forbi.  Har ikke haft energi eller lyst og for at det ikke skal være løgn, så er der igen optræk til endnu en gang halsbetændelse.  Det er ikke engang 14 dage siden, jeg har været syg.  Det er for meget af det gode.

Jeg har bare ikke tid til at være syg med en uge, der byder på kursus og møder for ikke at tale om det glasperlekursus, jeg skal på i weekenden og som jeg har glædet mig til i lang tid.

Det hele er godt nok lidt træls i øjeblikket, både med et ene og det andet.

Lidt strik her efter sommerferien er det dog blevet til.

Mit liljesjal skrider stille og roligt frem. Jeg valgte i første omgang at strikke på pind 3 i stedet for pind 3 1/2 med det resultat, at jeg synes at sjalet bliver for lille.  Jeg har derfor valgt, at strikke yderlig en række liljer og så håber jeg blot, at jeg har garn nok.  Jeg mangler nu kun små 20 pinde, før jeg kan begynde på kanten.  Men hver pind tager i gennemsnit 1/2 time, så der er laaaang vej endnu.  Jeg gruer for kanten, den kommer til at tage en evighed.


liljesjal sep

For at det hele nu ikke skal være for kedeligt, så er jeg startet op på et nyt sjal af Christel Seyfarth.  Det er kornblomstsjalet.  kornblomst 2

Jeg er vild med de blå farver.   Kornblomst 1

Er endnu ikke kommet så langt, men det er en god afveksling med liljesjalet, for det går jo lidt hurtigere her i starten af sjalet.

kornblomst 3

torsdag den 5. august 2010

Lidt strikkenyt

Første uge efter ferien - damm hvor har det været hårdt.  Jeg synes godt nok, at det er svært at komme i gang igen.  Jeg har kun holdt 14 dage og jeg kan mærke at det er bare alt for kort tid.  Så næste år bliver altså de sædvanlige 3 uger.

Nå men lidt strik i ferien blev det da til.  Min drops bolero blev færdig den sidste dag og den er nu vasket og klar.


bolero1

bolero2
bolero4

Om den bliver et "hit",  hmm jeg ved ikke rigtig.  Før den blev vasket synes jeg den sad rigtig godt.  Men efter vask synes jeg den er  "klasket" lidt sammen.  Men nu får vi se.

Nu er jeg gået i tænkeboks, om der skal startes nyt op eller om der skal fortsættes på liljesjalet.   Jeg mangler kun én række liljer, så jeg burde jo egentlig bare kridte skoene og få det færdigt.  Men nu får vi se.  Jeg har strikket et par runder her i går og jeg synes nu stadig, at det er lidt varmt at sidde med det uldgarn.