torsdag den 14. januar 2010

Topstykke


Topstykke2, originally uploaded by kcr328.

Er ved at prøve flickr af mht. at tilføje billeder til min blog.

Så her kommer lettere forsinket et billede af mit topstykke, som har været færdig siden 2008. Er rigtig glad for det specielt her i den kolde tid.

Ravelry

Nu tog jeg mig endelig sammen og fik oprettet en flickr konto, så jeg endelig kan komme igang med at bruge Ravelry.

Men hold op, hvor er man dog snart fyldt op i hovedet af alle de brugernavne, password etc. man bruger til dagligt både privat og arbejdsmæssigt. Det er jo slet ikke til at holde rede på mere. Hmm jeg må vist til "skrive" en oversigt over de forskellige steder jeg bruger password.

Nå men det er jo lang tid siden jeg har været forbi her. Sommeren og efteråret er bare fløjet afsted. Sommer og sensommer blev brugt i kolonihaven, hvor mine forældre sponsorede et nyt tag. Så det var bare dejligt. Jeg glæder mig snart til at det bliver forår og man kan komme i haven. Er godt træt af det kolde vejr.

Nå men på strikkefronten er da sket en helt masse. Jeg har investeret i en strikkemaskine Brother kh 970. Men mere om den senere.

Jeg fik her i december lavet mine første 2 sjaler i lace strik. Det er bare mega sejt - troede slet ikke at jeg kunne finde ud af det.

Jeg fik lavet et Swallowtail Shawl til min mor.


Det var meningen at hun skulle have haft det i julegave meeen tiden løb fra mig, så det blev først færdigt mellem jul og nytår. Det er bare så blødt og lækkert.

Jeg har Merinogarn til overs, så jeg har investeret i noget mere Kid-Mohair fra Karen Noe, så der bliver til et sjal til mig selv i samme farver. Det bliver nok ikke lige det samme sjal - man skal jo prøve noget nyt. Har ikke lige besluttet mig for, hvad det skal være.

Jeg fik også lave et sjal til mig selv. Det hedder Kiri. Det er også lavet i Merino og Kid Mohair. Det er bare så dejligt at have på. Jeg troede slet ikke at jeg var til sjaler. Men man bliver jo ældre.



mandag den 4. maj 2009

Drivhus

Det har været en rigtig slappe af dag - jeg er bare ikke på toppen idag. Mor og far lokkede mig dog med i byen, de ville til planteskolen, for at købe blomster. Da vi kom derud, vidste det sig, at weekendens rykind ikke havde levnet mange blomster. De planter der var tilbage, så ikke alt for kønne ud, så nye blomster må vente til onsdag, hvor der kommer friske forsyninger.

På vejen til planteskolen var vi lige indenom jem & fix i Ejby. Jeg har jo luftet tanken om engang at få et drivhus i kolonihaven og i den nyeste tilbudsavis så jeg et drivshus i polycarbonat. Det tænker jeg er rigtig smart, idet det hverken skulle splinte, revne eller kunne slås i stykker.

Men de have selvfølgelig ikke nogen model stående. Det burde jeg have sagt mig selv. Det er tit at det annoncerede ikke er der. Lidt irriterende. Nå men jeg må kigge videre, det haster ikke. Jeg skal først have ryddet det hjørne, hvor jeg gerne vil have det stående. Der skal både fjernes en gammel kompostbunke og en kæmpe bunke jord fra da jeg gravede faskine ned sidste sommer.

Jeg må også snart have det gjort. Det ødelægger lidt synet af det flotte japanske kirsebærtræ. Det er bare så flot og jeg kan ikke lade være med at gå hen og nyde det når jeg er der. Bare synd at det blomstre så kort tid.

Hurra for et nyt ferieår

Kollegaerne har drillet mig med, at de nok ikke så mig mandag og jeg har holdt stædigt fast i , at jeg i år vil være mere tilbageholdende med at bruge min ferie (har normalt brugt over en uge i maj).

Meeen jeg er så øm i hele kroppen idag og hovedpinen trykker, så jeg har valgt at tage årets første feriedag i dag. Hmm håber at jeg kan holde mig i skindet resten af maj.

søndag den 3. maj 2009

Jeg er trææææt

Hold op for en weekend. Den har godt nok været hård. Jeg fik bestilt materialer i tordags til en ny terrasse.
Efter at jeg har fået et flot træterrasse, passede det ikke rigtig sammen med den fliseterrasse, der er ved gavlen. Der stod også en masse gamle fliser mm. fra den tidligere ejer.
Materialerne kom i fredags og min søde far er nu igang med at lave en ekstra træterrasse og det er han indtil nu, da sluppet godt fra.

Lørdagen blev brugt på at komme ukrudtet til livs ude foran huset og jeg skal hilse og sige, at det er benhårdt arbejde at få alle sten væk fra min halvdel af stien så man kan fjerne ukrudtet. Med lidt hjælp fra min søde mor, er der nu blevet helt pænt.

Håber at jeg kan nøjes med den ene gang i år, nu når jeg har gjort det så tidligt på sæsonen.

Dagen i dag er blevet brugt på at køre alt det haveaffald, fliser mm, der har ophobet sig ved indgangen, på genbrugsstationen. Så jeg har gået frem og tilbage med trillebøren, da vi helst ikke må køre med bilerne på stierne.
Jeg var nær ved at give op men det lykkes os, at få fjernet det hele. Men jeg er bare træt og øm i alle min muskler.
Så det varer ikke længe før jeg vil smutte i seng og se min gode serie Navy CIS - hmm må vist heller optage den for en sikkerheds skyld, øjenlågene føles lidt tunge.

Affald og atter affald


Ak ja, det har været en hård weekend i kolonihaven.
I dag står den på kørsel - gad vide hvor mange gange. Det ser lidt uoverskueligt ud.