onsdag den 15. oktober 2008

Opdatering servicepack 3 - XP

Jeg er bare rasende og sur. I går aftes fik jeg automatiske opdateringer til XP. Det viste sig at det var servicepack 3. Hidtil har jeg afholdt mig fra at installerede denne, idet jeg havde hørt, at der var flere der havde problemer med opdateringen.

Nu kom den så automatisk med windows update. Jeg har hidtil afvist at installere denne men efter jeg hørte fra forskellige sider, at opdateringen var gået godt, så tænkte jeg at jeg ville forsøge.

Møg møg møg siger jeg bare, jeg skulle aldrig have gjort det.

Installationen gik fuldstændig i koks. Dvs. den installerede sig fint men da den skulle genstarte startede problemerne. Den blev bare ved med genstarte maskine og det var umuligt at logge almindeligt på. Så jeg kan nu kun komme på maskinen i fejlsikret tilstand.

Jeg er rasende. Gudskelov har jeg lige investeret i en lille lækker sag - Acer one, så jeg måtte lige på nettet en tur. Jeg nåede ikke at undersøge så meget i går men umiddelbart skyldes mine problemer at jeg har en HP med AMD. Fedt ikke - hvor skulle man dog vide det, når opdateringen bare kommer automatisk.

SUK - nu ved jeg hvad aftenen skal gå med i dag. Så strikkeret er lige lagt på hylden for en stund.

Nå men jeg kom da af med mine frustrationer her. Se det er da positivt - så går det da ikke ud over kollegaerne.

En lille opdatering d. 19/10: det viste sig, at jeg kunne løse problemet ved at omdøbe en driver fil, hvorefter jeg kunne genstarte maskinen normalt.

Jeg fandt løsningen på HP´s hjemmeside. Men jeg er stadig mega sur over at Hr. Gates bare slipper en opdatering løs med masser af fejl. Hvorfor retter han dog ikke fejlen inden den bare automatisk rulles ud til at alle.

Jeg fik læst på nettet, at der allerede i maj 2008, var mange (med en AMD processor) der havde problemer, så det kan da ikke komme bag på ham.

Nå men nu virker skidtet - og det er det vigtigste. Godt at man har en lille smule forstand på det og ved hvordan man evt. kan finde en løsning ellers var man da på herrens mark.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar