søndag den 11. december 2011

Et stk. Kiri

blev endelig færdig. Med møje og besvær. På en eller anden måde, var jeg kommet til at lave afslutningskanten alt alt for stram, så da jeg skulle blokke det ud så det bare så grimt ud øv.

Note til mig selv: lad være med at strikke, når du ikke er frisk, det kan kun gå galt.......

Nå med der var jo ikke andet for at prøve, at rette op på det.

Note til mig selv: Det kan IKKE anbefales, at trævle op i strik med kid mohair. Sikken et gedemarked. Det hele hænger jo fast i hinanden :-(

Med en pæn portion tålmodighed lykkedes det dog til sidst, og jeg fik det blokket ud. Det var alt besværet værd, for det blev meget pænere og lige som det skulle være.



Nu håber jeg, at modtageren bliver glad for det ellers overtager jeg gerne. Det er bare lækkert blødt.

Nu har jeg set rundt omkring, at der laves fakta info om de afsluttede projekter. Det er nu meget smart, for jeg synes tit, at jeg roder rundt i det, når jeg laver modellen påny, fordi jeg ikke lige kan huske, hvad jeg gjorde første gang. Jeg tænker derfor, at mit nye mål fremover må være at lave lidt info.

Fakta:
Kiri by Polly Outhwaite
Garn fra Karen Noe:
Merino fine, brugt ca. 55 gr
Super kid mohair brugt næsten 75 gr
Pind 4 1/2 og pind 5 1/2 til aflukning ( husk luk meget løst af)
Mål før blokning: 169 / 72 cm
Mål efter blokning: 205 / 90 cm

Ingen kommentarer:

Send en kommentar